Sjælden Hamilton-bommert: Kval i fare

Endnu en fordel til Ferrari på Spa-Francorchamps efter Lewis Hamilton sendte sin Mercedes i væggen under tredje træning

Bliv klogere på Spa-Francorchamps, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

SPA (Ekstra Bladet): Den femdobbelte verdensmester Lewis Hamilton er moderne Formel 1’s mest suveræne kører med en fantastisk evne ud over at være lynende hurtigt både under tidtagning og løb.

Briten begår uhyre få fejl.

Men en sjælden bommert fra Hamilton under tredje træning kan koste kvalifikationen, efter han sendte den i væggen.

Mercedes-mekanikerne er nu i kamp mod tiden for at gøre den sølvgrå racer klar til at sætte en flyvende omgang inden klokken 15.12, hvor Q1 slutter.

Fronten er temmelig smadret, men den gode nyhed for ham er, at den bagerste del af bilen, hvor motoren og gearkassen hører hjemme, så ud til at slippe uskadt.

Teamet oplyser, at de skal skifte hele fronten - inklusiv begge hjulophæng, barge boards og gulvet - og uden grimme overraskelser undervejs forventer at nå det i tide.

Lewis Hamilton var uskadt. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Lewis Hamilton var uskadt. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
 

Skulle det gå så galt, at han misser kvalen og starter bagerst er det ikke en ny situation for Mercedes-stjernen. I 2016 kørte han på Spa fra sidste til tredjepladsen i selve løbet …

Uanset hvad der sker, er det endnu en fordel til Ferrari, hvis racer bør have en fordel her, hvor tophastigheden betyder så meget.

Ferrari har domineret under træning, selv om der er tvivl om deres fart under løbet. Ligesom Haas bøvler de også med årets Pirelli-dæk.

Det samme kan ikke siges om hans Mercedes. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix
Det samme kan ikke siges om hans Mercedes. Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

Romain Grosjean og Kevin Magnussen kørte 11. og 13. hurtigste tid i den afsluttende træning. De får op til seks placeringer foræret til starten af løbet på grund af motorstraffe til rivaler.

Men nok engang er der sat store spørgsmålstegn ved deres fart i selve løbet.

Følg kvalifikationen til Belgiens Grand Prix fra klokken 15 på ekstrabladet.dk

Formel 1 - 31. aug. 2019 - kl. 10:51 Gave til Haas: Konkurrenter straffes på stribe

Se også: Ingen tvivl om fremtiden: F1-stjerne overrasker

Formel 1 - 30. aug. 2019 - kl. 11:13 Kollega med Kevin? - Jeg ville elske det

Formel 1 - 29. aug. 2019 - kl. 23:37 Kevins vigtigste ønske: Giv mig en stærk rival!

13 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere