Skæbnedag for Kevin: I dag bliver Alonso testet

Undersøgelser søndag afgør, om det bliver Fernando Alonso eller Kevin Magnussen, der kører i Malaysia

Søndag er skæbnedag for både Fernando Alonso og Kevin Magnussen. (Foto: LAT/McLaren)
Søndag er skæbnedag for både Fernando Alonso og Kevin Magnussen. (Foto: LAT/McLaren)

Hold nu op, hvor er indledningen på 2015-sæsonen ikke forløbet, som cheferne hos McLaren havde håbet på.

Elendige tests, Fernando Alonsos ulykke og siden katastrofepremieren i Melbourne har sat det traditionsrige team under pres.

Det gælder også danske Kevin Magnussen, der blev hentet ind fra bænken, da Alonso gik i stykker.

Desværre kørte danskeren selv ind i massiv modgang, da han aldrig kom ud af startblokken i Australien, men har siden kunnet håbe på revanche, når F1-karavanen i næste weekend rammer Malaysia.

Se også: Avis: Magnussen satser kun på Formel 1

Det kræver dog, at Fernando Alonso fortsat vurderes til ikke at kunne køre af helbredsmæssige årsager. Og nu varer det ikke længe, før 'Mini-Mac' og resten af Formel 1-verdenen får svar på, hvem der skal være Jenson Buttons makker i næste weekend.

I følge Daily Mail skal spanieren nemlig søndag gennemgå en række lægelige undersøgelser på universitetet i Cambridge.

Kevin Magnussen ved endnu ikke, om han skal køre i Malaysia. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen ved endnu ikke, om han skal køre i Malaysia. (Foto: Jan Sommer)

Her skal tre læger, der er udpeget af FIA, underkaste Alonso en tredelt undersøgelse af stjernekøreren, der pådrog sig hjernerystelse i det meget omtalte testuheld i Barcelona.

Se også: Kevin holder sig klar: Alonsos skæbne afgøres søndag

FIA's medicinske ansvarlige, Jean-Charles Piette, skal blandt andet underkaste Alonso en 45 minutter lang simulator-test, hvor spanierens reaktioner kommer på prøve. Denne test bliver så sammenlignet med tidligere undersøgelser for at vurdere, om Fernando Alonso er klar til at køre.

Består Fernando Alonso søndagens tjek, skal han gennem yderligere to undersøgelser i Kuala Lumpur, inden det bliver endeligt afgjort, om der bliver en spansk eller dansk chauffør bag rattet i Malaysia.

  Kevin Magnussen får en hård medfart i Autosport, efter at han havde en uheldig weekend i Australien. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 19. mar. 2015 - kl. 11:14 Sender Kevin til tælling: Blandt de dårligste i feltet

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere