Skæbnesæson for Lundgaard: - Kommer ikke en chance mere

Som ventet fortsætter Christian Lundgaard i Renaults talentprogram, hvor F2-titlen er 2021’s altoverskyggende mål

Christian Lundgaard går ind til en vind eller forsvind-sæson. Foto: Jonas Olufson
Christian Lundgaard går ind til en vind eller forsvind-sæson. Foto: Jonas Olufson

Kravet til Christian Lundgaard i 2021 er lige så simpelt, som det er benhårdt: Vind F2-mesterskabet.

Gør den 19-årige østjyske racerkører det, står han først i køen til en plads i cockpittet hos Alpine F1 Team - som Renault har skiftet navn til - i 2022 eller 2023.

Det har været kendt længe internt, men onsdag blev Lundgaard officielt præsenteret som medlem af Formel 1-holdets talentakademi for femte sæson i træk.

Han er det eneste tilbageværende oprindelige medlem af talentprogrammet, som blev grundlagt i 2017, og køreren, som Renault har investeret flest penge i. 

Ovenpå den skuffende 2020-sæson, hvor det kun blev til en samlet syvendeplads i F2, efter de tre sidste løbsweekender blot udløste fire point, er al fokus på stabilitet i den kommende sæson.

- Det er nu, det gælder. Der kommer ikke en chance mere, siger Christian Lundgaard til Ekstra Bladet.

- Kravet er egentlig det samme som sidste år. Nu er det bare enten eller, siger danskeren, som for første gang i juniorkarrieren kommer til at tilbringe to sæsoner i samme kategori.

På Formel 1-holdet er Fernando Alonso tilbage på en toårig kontrakt, mens Esteban Ocon har et år tilbage af sin aftale.

Selv hvis Christian Lundgaard eller en af de to andre F2-kørere fra talentprogrammet vinder mesterskabet, er der dog ingen garantier.

- Formel 1 handler om timing. Men gør man det godt nok, skal man nok nå det, siger danskeren.

Christian Lundgaard indtager andenpladsen i F2 efter de to første afdelinger. Foto: Joe Portlock/Pool/Formula 1 Formel 1 Debriefing fra Steiermark: - Christian når Formel 1

Udfordringen for Alpine er, at de ikke længere leverer motorer til andre teams. Derfor kan franskmændene ikke som Mercedes med George Russell hos Williams eller Ferrari med Mick Schumacher hos Haas slå en handel af med et kundeteam.

- I forhold til motor er det nok det værste sted. Men i forhold til de muligheder, de er villige til at give, er det det bedste sted. Du kommer ikke ind i Formel 1 uden muligheder, og for mig er Renault nu Alpine klart det bedste sted at være, siger Lundgaard.

Talentakademiet er på Tenerife i øjeblikket på træningslejr. Foto: Jonas Olufson
Talentakademiet er på Tenerife i øjeblikket på træningslejr. Foto: Jonas Olufson
 

Han er i disse dage på Tenerife på træningslejr sammen med de øvrige akademikørere Oscar Piastri, Victor Martins og Caio Collet.

Det sidste medlem Guanyu Zhou kører asiatisk F3 i øjeblikket.

Lundgaard, Zhou og Piastri skal alle til Bahrain 8.-10. marts for at køre vintertest. ART Grand Prix stiller med Lundgaard og Piastri, mens Zhou fortsætter hos UNI-Virtuosi.

Sidste weekend i marts starter sæsonen sammen med Formel 1 - ligeledes i Bahrain.

Kevin Magnussen i selskab med sine nye kollegaer; tredjekører Scott Dixon (t.v.) og den faste kollega Renger van der Zande. Foto: Chip Ganassi Racing Motorsport Her er Kevins nye liv

Foto: Lundgaard Racing Formel 1 Dansk F1-håb sikrer storsponsor

Foto: James Moy/Renault Sport F1 Formel 1 Glæd dig til F1 i 2021 - selv uden Kevin

Haas skal ikke regne med at se Magnussen træde til som reserve. Foto: Hoch Zwei/Ritzau Scanpix Motorsport Fremstrakt Haas-hånd: Kevin melder fra

6 kommentarer
Vis kommentarer