Skamfulde Honda-bosser kan droppe Kevins rival

Hondas skam over elendig Formel 1-sæson kan koste Jenson Button sædet i elendig McLaren-racer

Kevin Magnussen. (Arkivfoto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen. (Arkivfoto: Jan Sommer)

Hold nu op, hvor har Hondas comeback i Formel 1 været en pinlig omgang så langt.

I de go'e, gamle dage hev den brasilianske legende Ayrton Senna masser af succes hjem til den japanske motorgigant, men siden Honda vendte tilbage og slog pjalterne sammen med McLaren, har den stået på ren nedtur for det sammenbragte team og stjernechaufførerne Jenson Button og Fernando Alonso.

I sæsonens første otte Grand Prix'er har den upålidelige bil nægtet at starte to gange, været ude af stand til at gennemføre syv gange, mens Fernando Alonso i Østrig var den ene halvdel af et spektakulært crash med Ferraris Kimi Räikkönen.

I alt er det kun blevet til de fire point, som Jenson Button skaffede i Monaco og det er Honda-bosserne hjemme i Japan helt sikkert ikke tilfredse med.

Se også: Hamiltons stikpille til team-rival: Bare Nico ikke vinder

Og ifølge John Watson, der vandt det britiske GP for McLaren i 1981 kan de japanske æresbegreber, der ikke efterlader meget rum for fiasko, koste Button, der ellers har både en VM-titel og 15 GP-sejre på CV'et, jobbet hos Honda-McLaren.

- Hvis Hondas år ikke bliver bedre, så kan jeg godt forestille mig, at han bliver ofret, så de kan redde ansigt. Det at undgå at tabe ansigt er den vigtigste del af den japanske psyke, og de ønsker formentlig at ændre på holdet ved at hente en ung kører - enten Kevin Magnussen eller Stoffel Vandoorne, siger Watson til Daily Mail.

Men selvom de japanske æresbegreber kan åbne døren for et dansk comeback i Formel 1, så bør Magnussen tænke sig godt om, hvis tilbuddet kommer.

Se også: McLarens 2016-planer i fare

Sådan lød Ekstra Bladets ekspert, Jason Watts, råd i sidste uge.

- McLaren må siges at være det team, som har forbedret sig mindst over sæsonen, og hullet bliver bare dybere og dybere. Løb Kevin - er mit bedste råd, skrev Watt i en chat med læserne, hvor han fortsatte:

- McLaren har så dyb krise, at det er klart for enhver, at det ikke var det korrekte tidspunkt at hyre en Alonso til 250 mio. kroner om året. Men man havde jo håbet på at kunne bide skeer med Mercedes, og så havde den store spanske stjerne været alle pengene værd, men nu kunne man nok godt havde tænkt sig at have hyret en knægt fra Roskilde til 5 procent af den spanske kong Alonsos salær.

Se højdepunkterne fra Østrigs GP:

Imens Kevin Magnussen overvejer fremtiden, er det til gengæld spørgsmålet, om Jenson Button overhovedet har en hos McLaren, hvor briten har en sæson tilbage i sin kontrakt

John Watson tvivler.

- Det vil ikke have noget at gøre med Jenson og hvordan, han kører. Det kan vi ikke bedømme, fordi Hondas motorer er ubrugelige. Det vil handle om, at de vil fremskynde fremtiden for at redde ansigt, siger englænderen.

Se også: Qatar og NFL-ejer pønser på milliard-bud for Formel 1

Selv holder diplomatiske Button dog facaden og lever op til Daily Mails beskrivelse som 'Formel 1's Henry Kissinger'.

- Du har vanskelige dage og det er der, du har brug for familien og gode venner. Men jeg tjener stadig til føden ved at køre Formel 1. Jeg har et af de bedste jobs i verden, konstaterer han.

Så er spørgsmålet bare hvor længe.

I første omgang skal han sammen med Fernando Alonson forsøge at hente sjældne point ved det britiske Grand Prix i weekenden.

 Se også: McLaren gennemførte test uden sammenbrud

Se også: McLaren gennemførte test uden sammenbrud Se også: Kevins store rival knuser al modstand

1 af 2 Jenson Buttons fremtid hos Honda-McLaren drages i tvivl af tidligere GP-vinder. (Foto: AP)
2 af 2 Kevin Magnussen. (Arkivfoto: Jan Sommer)
28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere