Skider på kontrakt: - Hvis de klager, så skrider jeg

Kimi Räikkönen vil ikke høre noget brokkeri - og hans kontrakt er ifølge ham selv intet værd

Kimi Räikkonen er sin egen. Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix
Kimi Räikkonen er sin egen. Foto: Lisi Niesner/Reuters/Ritzau Scanpix

Du kan ikke fryse ham, for han er allerede is.

Kimi 'Iceman' Räikkönen er fløjtende ligeglad med, hvad der står i en kontrakt, for holdet skal ikke blande sig i, hvad han laver i fritiden.

Finnen er af det ungarske magasin Vezess blevet spurgt, hvordan han forholder sig til restriktionerne, der er for en F1-kører, der helst ikke må gå i stykker.

Se reglerne for Kevin Magnussen og Romain Grosjean her

Der er ofte rødt lys i forhold til at dyrke ekstrem sport, skiløb og andre aktiviteter, men det vil han altså ikke lade sig diktere af. Alfa Romeo skal ikke bestemme, mener han.

- Jeg har ikke læst min kontrakt, for i min verden er den ikke noget værd, siger han til magasinet ifølge Blick.

- Da jeg startede med at tale med Alfa Romeo, fortalte jeg dem, at hvis de ville klage over noget - eller tude - så skrider jeg.

Han er stor fan af hurtige befordringsmidler, hvad enten der er tale om jetski eller en motorcross-cykel. Derudover siger han ikke nej til et slag ishockey.

- Der er mange farlige ting her i livet. Selvfølgelig prøver man at være forsigtig, lyder det fra den specielle F1-veteran.

Han er den ældste i F1-feltet, men har ikke planer om et stop. Men når han gør det, kommer vi ikke til at se ham på pitvæggen i en anden rolle.

- Gud forbyde det, det er ikke mig. Det kan slet ikke komme på tale.

Så det er om at nyde Kimi-showet, mens han stadig er i Formel 1.

Formel 1 - 4. aug. 2019 - kl. 20:23 Ophidset Ricciardo: Ekstremt af Kevin

Se også: Kevins boss med vildt løfte: Gør det kun et løb

Se også: Drømmeweekend for dansk F1-håb

42 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere