Skidt for Kevin: Han ryger ud af F1

Jason Watt forudser, at Nico Hülkenberg snart er fortid i F1. Han havde ellers været fed som Kevin Magnussens makker, lyder holdningen

Se baneanalysen til det kommende Grand Prix i Rusland her.

De fleste havde nok håbet på lidt luftforandring i Haas-teamet, men Romain Grosjean kommer også næste år til at være Kevin Magnussens makker.

Den mest oplagte kandidat som aftager var Nico Hülkenberg, men det scenarie fik F1-fansene ikke lov at se udspille sig.

Synd og skam, mener Ekstra Bladets F1-ekspert, Jason Watt.

- Der er SÅ meget brug for en ny makker til Kevin. Hvis nu Hulken havde fået sædet, havde det også været K-Mags gyldne mulighed for at blive målt op imod en kører, som er rangeret højere end Grosjean, skriver Watt i sin chat med Ekstra Bladets brugere.

Haas-bilen er ikke meget værd, men netop derfor er konkurrencen med teamkammeraten ekstra vigtig. Det er simpelthen umuligt at vurdere Magnussens evner mod andre end en, der kører i samme bil.

At Grosjean ikke er udskiftet betragter Watt som 'en katastrofe.'

- Problemet for Kevin er, at man netop ikke ved, hvor god han ville være i forhold til en etableret stjerne, og Hülkenberg ville være et super godt pejlemærke.

- Men Kevin må bare blive ved med at gøre det, som han gør pt. og så håbe, at der kommer bedre muligheder i fremtiden.

Ender i Formel E eller DTM
Nu forudser Watt så, at det ender med en kraftig deroute for tyskeren, der har kørt i motorsportens kongeklasse siden 2010.

- Jeg er ganske overbevist om, at Hülkenberg forlangte for mange penge for at køre hos Haas. Gene og Co. er slet ikke vant til at betale i den størrelsesorden, som Hulken har fået de seneste år. Som skrevet i min klumme i søndags, så tror jeg Hülkenberg håber på et Alfa Romeo-sæde og derfra til Ferrari. Men jeg tror, han ender i Formel E eller DTM.

Hülkenberg sæde hos Renault er blevet snuppet af franskmanden Esteban Ocon.

Kubica, th., kan blive ny testkører for Haas. Foto: Roslan Rahman/AFP/Ritzau Scanpix
Kubica, th., kan blive ny testkører for Haas. Foto: Roslan Rahman/AFP/Ritzau Scanpix
 

Mere Haas-bøvl
Men Grosjean-forlængelsen var ikke den eneste personale-bommert hos Haas, mener Watt.

I forbindelse med grandprixet i Singapore kom det også frem, at teamchef Günther Steiner var i forhandling med den vragede Williams-kører, Robert Kubica, om en rolle som testkører.

Knald i låget, lyder det fra Watt.

- Jeg ved virkelig ikke, hvad pointen skulle være. Lidt groft stillet op så kan man jo spørge sig selv, om han (Steiner, red.) mener, at teamets problemer skyldes, at kørerne ikke kan give den rette feedback til at forbedre bilen.

Læs Jason Watts karakterer her

Se også: Kevin afslører: - Ventede bare på blackout

Formel 1 - 21. sep. 2019 - kl. 10:17 Risikerer alt: Højt spil i F1's stoleleg

Grosjean nåede en kedelig 11. plads - og fik også Russels vrede at føle. Foto: Mladen Antonov/AFP/Ritzau Scanpix Formel 1 - 23. sep. 2019 - kl. 10:08 Ikke set på tv: Grosjean i åbent skænderi

 

142 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere