Skidt Monaco-start: Palmer endte træning i muren

Kevin Magnussens teamkammerat fik en skidt start på Monaco-grandprixet

Jolyon Palmers Renault nr. 30 måtte transporteres væk med kran efter sammenstødet med barrieren. (Foto: Jan Sommer)
Jolyon Palmers Renault nr. 30 måtte transporteres væk med kran efter sammenstødet med barrieren. (Foto: Jan Sommer)

MONACO (Ekstra Bladet): Smalle! Sådan er figurerne på mange af de unge kvinder ved halvgamle mænds skuldre i Monaco, og sådan er gaderne, hvor det legendariske grandprix køres.

Det gør løbet til lidt af en mundfuld for kørerne. Her straffes de fleste fejl, hvis kørslen ikke er 100 procent præcis.

Laver man en fejl, rammer man en mur.

Allerede i første træning gik det galt for Kevin Magnussens teamkammerat Jolyon Palmer. Briten mistede kontrollen med bagenden i sving 12 og kyssede barrieren ved Tabac.

Det kostede sidste del af træningen for Renaults rookie, som trillede videre og stoppede ved indgangen til Piscine, så raceren kunne løftes væk fra banen.

- Undskyld gutter, lød det fra Palmer over radioen med adresse til mekanikerne, som nu kommer på overarbejde for at få den klar til anden træning.

Træningen gik ikke som planlagt for Jolyon Palmer, der udgik efter en kollision med barrieren. (Foto: Jan Sommer)
Træningen gik ikke som planlagt for Jolyon Palmer, der udgik efter en kollision med barrieren. (Foto: Jan Sommer)
 

Jolyon Palmer har ellers gode minder fra Monaco, hvor han i sin GP2-mesterskabssæson vandt på den snævre gadebane.

Også erfarne Felipe Massa kørte galt, flere kørere snittede væggene, og træningen sluttede en smule tidligt, fordi et kloakdæksel havde vristet sig løs.

De lyserøde ultrasoft-dæk blev luftet for første gang til en grandprix-weekend.

Se også: Nye dæk er som begynder-sex: Hurtigt overstået

Lewis Hamilton toppede sessionen med 1.15,537 minutter - en tiendedel hurtigere end Nico Rosberg.

Med sin nye motor var Kevin Magnussen 17. hurtigst - 2,737 sekunder langsommere end Mercedes-køreren.

Danskeren kørte længere stints på ultrasoft-dækket. Først i anden træning får man en bedre indikation på, hvordan rangordenen til kvalifikationen ser ud.

Jolyon Palmer var 0,597 sekunder langsommere end sin danske kollega og satte 20. hurtigste tid.

TV: Se Kevin blokere hjulene i Monaco her

Jolyon Palmers Renault nr. 30 måtte transporteres væk med kran efter sammenstødet med barrieren. (Foto: Jan Sommer)
Jolyon Palmers Renault nr. 30 måtte transporteres væk med kran efter sammenstødet med barrieren. (Foto: Jan Sommer)
 

Se også: Hurtigere racer til Kevin: Sådan gør ny motor for alvor forskel

Se også: Sådan reagerede Palmer på Kevin-kollision

Hør om træningen her

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere