Skifter til dårligere hold: Derfor gambler F1-stjernen lige nu

Daniel Ricciardo vil lave en 'Lewis Hamilton', men det er et større gamble nu, mener franskmanden Julien Billiotte, der kender forholdene hos den nye arbejdsgiver indgående

Ricciardos smil er solidt varemærke, som Renault nok skal blive glade for. Foto: Ritzau Scanpix
Ricciardos smil er solidt varemærke, som Renault nok skal blive glade for. Foto: Ritzau Scanpix

Der er egentlig ferie for Formel 1-folket, men det fik Daniel Ricciardo effektivt spoleret.

Med sit skifte fra Red Bull til Renault har han ikke bare åbnet for diskussionerne om, hvem der skal efterfølge ham hos energidrik-holdet, men også om det overhoved er en god transfer at foretage.

I Red Bull har han vundet syv grandprixer siden han tiltrådte i 2014. Derudover er han blevet nummer tre i det samlede regnskab to gange.

Se også: Kevin-svineren gav bagslag: Selv hos Renault grinede de

Renault gjorde endeligt comeback i 2016-sæsonen og har ikke kunnet blande sig blandt de store teams endnu, så hvad får farverige Ricciardo til vælge den franske løsning?

Kørerne stillede op, da Fernando Alonso i Canada rundede 300 grandprixer. Der blev skiftet noget rundt til 2019-sæsonen. Foto: Steven Tee/LAT Images/REX/All Over Press Sport og Spil Efter adskillige transferbomber: F1's kørermarked vendt på hovedet

Ricciardo i duel med teamkammerat Max Verstappen. Foto: AP
Ricciardo i duel med teamkammerat Max Verstappen. Foto: AP
 

Formel 1-journalist Julien Billiotte har fingeren på pulsen, og han ser tre grunde.

- Han er ikke overbevist af Honda-motoren, som ikke ser ud til at være der endnu. Han er ikke solgt på den, og med Renaults version ved han, hvad han får, siger den franske AutoHebdo-journalist, der også har bemærket, at Ricciardo har været modvillig mod at tale om Hondas enhed.

I farezonen
- Hos Red Bull er de fokuseret på Max Verstappen, lyder den næste grund.

Særligt to episoder har bidt sig fast.

- I Baku, da de to crasher, siger Christian Horner (Red Bulls teamchef, red.), at den er 50/50, men for mig var den mere 70-30 mod Verstappen.

- Ricciardo er i farezonen for at blive som Mark Webber mod Sebastian Vettel i sin tid; en stærk nummer to, men nummer to.

- Jeg kan godt forstå, de satser på ungdommen, for Verstappen er næsten ti år yngre og allerede en superstjerne. Han kan ødelægge Ricciardos karriere, og Horner har tidligere sagt, at de bygger fremtiden op om ham.

Teamet ser ud til at satse mere Verstappen. Foto: AP
Teamet ser ud til at satse mere Verstappen. Foto: AP
 

Sidst men allervigtigst tror Formel 1-kenderen, at australieren vil lave en såkaldt 'Lewis Hamilton'. Briten formåede at skifte fra McLaren til Mercedes en enkelt sæson, før det virkelig tog fart hos Mercedes.

- Det er et kæmpe sats, men det er værd at tage, siger Billiotte, der dog vurderer, at det er et større af slagsen, end Hamilton lavede.

- Der kommer store ændringer i 2021, så det er svært at forudsige det denne gang.

Han mener dog, at det er en god beslutning at tage denne chance, da både Mercedes og Ferraris sæder er besatte, og Red Bull ikke har nogen mulighed for at kæmpe med om VM lige nu.

For dyr fra start
Billiotte følger de franske F1-aktører tæt, og han havde fået at vide, at Ricciardo var på Renaults liste. Men også at han var for dyr.

Nu har de dog fundet hinanden, men det bliver næppe til succes i form af grandprix-sejre til at begynde med. 

- Jeg ville være meget overrasket, hvis de kan blande sig i toppen, måske på podier.

Ricciardo med sin berømte sko-skål, når han vidner et løb. Foto: Ritzau Scanpix
Ricciardo med sin berømte sko-skål, når han vidner et løb. Foto: Ritzau Scanpix
 

Billiotte peger på franske Pierre Gasly som mest oplagte mulighed som Ricciardo-afløser, men holder også muligheden for et Carlos Sainz-comeback åben.

Den franske journalist tror i øvrigt, at der havde været endnu mere hype i den franske Formel 1-fanskare, hvis holdet havde kunne præsentere Esteban Ocon.

Nu må de 'nøjes' med feltets største smil i Ricciardo.

Watt: Han er guld værd

Ekstra Bladets Formel 1-ekspert giver her sit bud på de forskellige scenarier.

Watt om...

Ricciardos valg:

- Jeg troede, at alternativet var hos McLaren, men så kom den her.

- Vi så, at Verstappen fik en megakontrakt, og jeg tror faktisk, at vi er ude i noget økonomi. Derudover er hele på holdet bygget op om 'Max Fantastisk'. De virker bare mere begejstrede for det, når han leverer et stort resultat, end når Ricciardo gør det. Det er min hjemmehæklede teori. Ricciardo har tænkt: Kan jeg ikke få den løn, jeg gerne vil have, og holdet er helt på røven over Verstappen, så kan jeg da lige så godt prøve det her.

Renaults scoop:

- Han er guld værd for Renault, for han går i alle hjerter. Han er en good guy og svigermors drøm. Det sælger altså biler.

Afløser i Red Bull:

- Sainz tænker nok: Den skal jeg have. Men det gik ikke godt i Toro Rosso med ham og Verstappen. Mit bud er, at Verstappen er klar til at være førstekører, og så tager man Pierre Gasly ind. det er også en perfekt timing med det løb i Ungarn, hvor han blev nummer seks.

Se også: Red Bull i hårdt angreb: - Det er en fucking joke!

Se også: Dansk F1-lærling tilbage på førstepladsen

Se også: F1-team i problemer: Retten skrider ind

79 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere