Annonce:
Annonce:

Skilles som venner

Stor optur i 2018 efterfulgt af en kæmpe nedtur i 2019, som fortsatte ind i 2020. Kevin Magnussens forhold til Haas stoppede, før parterne ønskede det. Alligevel er de på god fod - også fremover

Kevins tidligere holdkammerat på Haas Romain Grosjean havde et vildt styrt for et par uger siden
Annonce:
Følg Formel 1

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Kevin Magnussen er svær for alvor at lære at kende. Til gengæld udvikler han stærke bånd til få udvalgte.

Internt på Haas-teamet er han beskrevet som en kat, hvor tillid bygges over tid. Til at begynde med var selv teamchef Günther Steiner usikker på, om han kendte sin danske racerkørers sande jeg.

Henover de sidste fire år har samarbejdet udviklet sig til venskab, om end Steiner ikke præcist ved, hvornår det skete.

- Det er altid svært at sige, når man har kendt nogen længe. På et tidspunkt stoler man bare på hinanden. Definer en ven. For mig er det vigtigste tillid. Man kan stole på ham. Jeg kan ikke give en dato, jeg ved det ikke, men nok de sidste to år har været sådan, siger Günther Steiner, da Ekstra Bladet sætter sig med ham i Mellemøsten.

Annonce:

- For mig er en ven ikke en, man behøver at tale med hver dag, men en som er der, når man har brug for det.

- Jeg kan lide hans personlighed. Han siger, hvad han mener og ikke, hvad du ønsker at høre, hvilket er fint med mig. Jeg er på samme måde. Er du uenig, kan vi blive enige om at være uenige. Sådan er venner også.

- Jeg tror, at vi ser på livet på samme måde. Vi kan lide, hvad vi laver og er glade. Vi er ikke noget, fordi andre vil have det. Jeg vil være mig og ikke en anden. Jeg tror, han er på samme måde.

- Hvad er hans vigtigste bidrag henover de sidste fire år?

- Hans kørsel. Han er nem at have med at gøre. Han kan være følelsesladet om noget i et løb, men hvis man taler om det bagefter og forklarer sig, er han aldrig stædig. Det giver en ro til teamet. Ingen er bange for ham, at han går bag din ryg og klager over noget, du gjorde og så videre. Det er meget tillid i det.

I afskedsgave fik Kevin Magnussen sit rat. Sådan et koster 750.000 kroner fra nyt. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
I afskedsgave fik Kevin Magnussen sit rat. Sådan et koster 750.000 kroner fra nyt. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Annonce:

Særligt gennem Netflix’ Formel 1-dokumentar har man oplevet, hvor vred Steiner kan blive og især i den svære 2019-sæson blev der fyret eder af sted mod danskeren efter sammenstød med Romain Grosjean.

- Alle pisser mig af nogle gange. Men nogen siger ingenting og bagvasker dig. Jeg vil sige det, hvis jeg ikke kan lide det. Jeg bærer ikke nag og undskylder gerne, hvis jeg er gået over stregen, siger teamchefen. 

- Kevin har lært mig at kende henover årene og ved, hvor langt han kan gå.

Ekstra Bladet havde håbet på et par gode anekdoter fra de sidste år, men Günther Steiner er ikke typen, der samler på dem.

- Jeg husker ikke øjeblikke, men personen og de gode tider vi havde sammen. Jeg glemmer heller ikke de dårlige, men de endte med at blive gode, for han blev hos os. Og vi er stadig venner.

- For mig er han en rigtig voksen. Jeg ringede til ham og sagde, at han ikke skulle køre mere for os. Der var ingen vrede eller bitterhed i ham.

Annonce:

- Overrasket er det forkerte ord, for jeg ventede ikke, at han ville være det. Selvfølgelig var han skuffet, men han tog det meget voksent, for jeg tror, at han ved, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde.

- Vi talte med det samme om, hvordan jeg kunne hjælpe ham videre. Det klarede han så uden min hjælp, må jeg også indrømme. Typer som ham skal være i racing. Ikke kun grundet hans færdigheder, men også hans mentalitet.

- Når du har store resultater, er det altid mindeværdigt. I 2018 havde vi så mange gode øjeblikke for et lille team som vores. Folk undervurderer, hvad vi gjorde - inklusiv kørerne. Vi var en underdog, der overpræsterede.

Foto: Pool/Haas F1 Team
Foto: Pool/Haas F1 Team
 

Fik Kevin Magnussen vist, hvad han var i stand til at præstere i en Formel 1-racer. End ikke Günther Steiner har svaret.

- I 2018 i en god bil kunne han vise potentiale, men det er svært helt at vise, før du har en bil, der kan vinde. For i racing tæller kun resultatet. Før du har maskinen, bliver du ikke anerkendt.  

Annonce:

- Den eneste måde at få svaret er, hvis du sætter Kevin ind i en Mercedes mod Lewis Hamilton. Sådan fungerer Formel 1 uheldigvis ikke. Det er ikke som et 100 meter løb, hvis du løber hurtigt, løber du hurtigt, siger Steiner.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kulturchok på Haas

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Teamledelsen får hænderne fulde i de kommende år med den ekstreme opmærksomhed og hysteri, der følger i Mick Schumachers slipstrøm iblandet Nikita Mazepins uforudsigelig opførsel både på og uden for banen.

Tiden vil vise, hvad det betyder for dynamikken hos Haas at gå fra en dansk-fransk opstilling til tysk-russisk, siger Steiner.

- Jeg er en af de bedre til at håndtere kulturer. Er vokset op i to (Italien, Østrig), bor i en tredje (USA) og har også boet i England. Den tyske kender jeg naturligvis indgående, men jeg har ikke arbejdet med russere, siger han.

- Men jeg skulle også vænne mig til jer danskere!

- Vi er nemme ...

- Ja, det siger du, men jeg synes, I er bare meget komplicerede. Det er ikke sagt negativt, men det er nemt, hvis du kender kulturen. Kommer man udefra, skal man lære den at kende.   

Annonce:

Disse ord er sagt, FØR Nikita Mazepin blev flået af podiet for sin kørsel i Bahrain og fik en reprimande for at lægge en upassende video på sociale medier.

Der venter et kulturchok næste sæson ...

Sandheden om Kevins forhold til Romain

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hudløst ærlig

ABU DHABI (Ekstra Bladet): Efter køligere forhold til sine tidligere chefer Eric Boullier (McLaren) og Cyril Abiteboul (Renault) fandt Kevin Magnussen endelig et hjem hos Haas.

Derfor skilles de på god fod.

- Mig og Günther er kommet tæt på hinanden. Og vi har et meget, meget ærligt forhold til hinanden. Det er ikke noget som helst skjult.

- Jeg føler sgu, at han er en teamchef, som holder af mig, og som har respekt for mig som racerkører. Han var undskyldende over for mig i forhold til alt det her. Det var tydeligt, at det ikke var med hans gode vilje, at jeg ikke skulle køre til næste år.

Annonce:

- Han var meget ærlig med grundene til, hvorfor de var nødt til at tage de valg. Med de grunde kan jeg ikke være andet en forstående. Det giver jo god mening. Det ville være sindssygt at sætte teamets fremtid på spil. Det har jeg svært ved at være bitter over, siger Magnussen.

Ny Haas-kører forarger med upassende video

Her er fremtidens Formel 1-stjerner

De vil holde kontakten, ligesom danskeren gør med McLarens tidligere kommunikationsdirektør Matt Bishop, der næste år gør comeback i Formel 1 med en rolle hos Aston Martin.

- Jeg tror på, at jeg er en ud af få Formel 1-kørere, som kommer ud af sporten med ægte venskaber. Dem, jeg knytter mig til, knytter jeg mig tæt til. Andre tager jeg måske lidt mere afstand til end gennemsnittet, siger danskeren.

Günther Steiner har været i København et par gange. Senest i marts 2019. Foto: Jan Sommer
Günther Steiner har været i København et par gange. Senest i marts 2019. Foto: Jan Sommer

Debriefing fra Sakhir: Detaljen, Haas-bossen fortier

Indtægter styrtdykker: Lønnedgang til Kevin

Kevins exit understreger, at F1 har et problem

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: