Skilt fra Formel 1-stjernen: Nøgen model giver den gas i Playboy

Cora Schumacher fejrer skilsmissen med at opfylde sin og mange andres drøm

Kom med bag kameraet på Playboy-photoshoot'et her. (Video: Playboy)

Det er i den grad tid til forandring for 38-årige Cora Schumacher.

Efter mere end 12 års ægteskab blev den barmfagre og noget så blonde pige skilt fra den tidligere Formel 1-kører Ralf Schumacher i vinter.

Hun spankulerede ud af parrets millionær-villa med lommen fuld af penge og teenagesønnen under armen, og nu har hun besluttet, at der skal andre boller på suppen.

Og de boller hedder Playboy...!

- Cora Schumacher viser os, hvad hendes eksmand ikke længere har adgang til, skriver mandebladet på forsiden af juni-nummeret, der har en forholdsvis afklædt Cora afbilledet. Se det ret afslørende billede længere nede i artiklen.

Cora fortæller, at hun gentagne gange er blevet kontaktet af det kulørte magasin og opfordret til at stille op til en stribe billeder. Det gør hun så nu.

- Hvis ikke nu, hvornår så? Det er som balsam for min sjæl her på vippen til en ny fase i mit liv, siger Cora, der ikke har set nogen grund til at informere sin ét år ældre eks om billederne.

- Han er min eksmand. Jeg informerede ham ikke, kommer det kortfattet fra modellen.

Angiveligt viser hun alt - undtagen ørerne, som hun ikke er særligt pjattet med.

Brysterne er dog forstørret - mere end en gang. Det fik boulevard-avisen Bild til at skrive, at 'Cora har fået nye airbags! Det kender Ralf ikke noget til.'

 

Cora har tidligere optrådt flittigt i medierne - og ikke kun på grund af sit ydre. Hun har blandt andet deltaget i RTL's danseshow 'Let's Dance', mens hun også har optrådt uden tøj i både Maxim og GQ.

Hun gik desuden sin eksmand i bedene i 2004, da hun forsøgte sig med en karriere som racerkører.

Primært har hun dog været kendt som Ralfs bedre halvdel.

Han har til sin store fortrydelse altid måtte leve med, at storebror Michael i langt højere grad er rendt med opmærksomheden grundet sit store talent for Formel 1-racere.

Lillebror Ralf var som aktiv dog ikke helt ueffen.

Han kørte i motorsportens fineste klasse 1997-2007 og vandt seks grandprix-sejre for BMW-Williams, inden han stoppede karrieren i 2012.

At kærligheden mellem brødrene aldrig har fejlet noget, beviste Ralf sidste år, da Michael forulykkede på ski i de franske alper kort inden nytår 2013.

Ralf har ifølge tyske medier været en tro støtte for broderen. Først da han lå i koma, og siden hjemkomsten sidste sommer.

Ralf på vej til hospitalet i Grenoble få dage efter bror Michaels indlæggelse i slutningen af 2013. (Foto: AP)
Ralf på vej til hospitalet i Grenoble få dage efter bror Michaels indlæggelse i slutningen af 2013. (Foto: AP)

Brødrene Schumacher på podiet i 2004. De er fortsat det eneste broderpar, der begge har vundet et Formel 1-grandprix. (Foto: AP)
Brødrene Schumacher på podiet i 2004. De er fortsat det eneste broderpar, der begge har vundet et Formel 1-grandprix. (Foto: AP)
 

1 af 6 Cora som dansemus i RTL. (Foto: All Over)
2 af 6 Cora og Ralf er ikke længere sammen. (Foto: AP)
3 af 6 Så smukke var de, da de blev gift i 2002. (Foto: AP)
4 af 6 Til Oktoberfest i München i 2008. (Foto: AP)
5 af 6 
6 af 6 
53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere