Skruer ned for sæsonen: Slut med store Renault-forbedringer til Kevin

Renault koncentrerer sig om at få mest mulig ud af den seneste motor-opgradering og holder sig til planen om at optimere sig optimalt frem mod næste sæson

Kevin Magnussen fik ingen point ud af sin forbedrede Renault i Monaco. Selv mener han, at chancen for et godt resultat er bedre i Canada i denne weekend. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen fik ingen point ud af sin forbedrede Renault i Monaco. Selv mener han, at chancen for et godt resultat er bedre i Canada i denne weekend. (Foto: Jan Sommer)

I Monaco havde Kevin Magnussen glæde af en ny motor-opgradering fra Renault, men danskeren skal ikke blive forvent med yderligere forbedringer på det område i resten af sæsonen.

For selv om teamet i fyrstedømmet slog fast, at man ikke har parkeret udviklingen af 2016-raceren, er fokus i høj grad rettet mod den kommende sæson, når det gælder optimering af motorenheden.

Ønsket er fortsat, er man holder sig til den plan, der går på, at det franske hold skal have en stigende formkurve og være langt mere konkurrencedygtigt i 2017.

Derfor skal hverken fabriksteamet eller Red Bull, som Renault også leverer motorer til, forvente yderligere opdateringer af den store slags i indeværende kalenderår. Det fortæller Renaults tekniske direktør Remi Taffin til motorsport.com.

- Det sker kun, hvis det vil hjælpe os i forhold til næste år. På nuværende tidspunkt har vi ikke nogen planer om at sige, der vil være gode opgraderinger til det løb eller det løb og så videre, siger Taffin.

- Vi har behov for at få denne (den seneste motor-opgradering, red.) til at virke, hvilket er opgaven, og lige nu forsøger vi at få mest muligt ud af den. Hvis vi så kan få noget af materialet fra vores udviklingsprogram for næste år til at passe ind i år, vil vi gøre det, siger han.

Se også: Renault går enegang: Satser før Canada

Renaults nye motor-opgradering ventes at have større effekt på Circuit Gilles Villeneuve i Montreal, end tilfældet var i Monaco. (Foto: Jan Sommer)
Renaults nye motor-opgradering ventes at have større effekt på Circuit Gilles Villeneuve i Montreal, end tilfældet var i Monaco. (Foto: Jan Sommer)

Vil være tæt på Mercedes
Den tekniske direktør slår fast, at den plan, der blev fremført ved lanceringen af det genopstandne fabriksteam tidligere på året, har højeste prioritet. Og det er med målsætningen om på sigt at kunne matche Mercedes, at de nuværende beslutninger er faldet ud, som de er.

- Igen må vi sige, at vi har en plan, og den handler om at gå ind i 2017 og forsøge at være så tæt på Mercedes og kunne udfordre dem fra første race af. Den plan forsøger vi at holde os til, siger Taffin.

Modsat tilfældet i Monaco vil den seneste motor-opgradering fra Renault under Canadas Grand Prix i den kommende weekend ikke kun være tilgængelig i en enkelt af bilerne hos henholdsvis Red Bull og Renault.

På Circuit Gilles Villeneuve i Montreal vil Jolyon Palmer (Renault) og Max Verstappen (Red Bull) således også få glæde af de nyeste forbedringer, der ventes at komme langt mere til udtryk på denne bane, hvor kravene til rå motorkraft er markant højere, end tilfældet var i fyrstedømmet.

- Det er en mere kraft-afhængig bane end Monaco, så den seneste motorenhed burde have større effekt her. Forhåbentlig får vi mere tid til at ramme det rigtige setup og gøre brug af opgraderingerne til bilen, Har vi en god weekend, vil vi kæmpe med om point, har Kevin Magnussen sagt Renaults optakt til løbet.

Se også: På talent-jagt: Her er Renaults ønskeliste

Se også: Renault og Kevin lover: Nu kommer fremskridtet

(Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Kom tæt på Kevins nye liv: Rigmanden, kæresten, bopælen og inderkredsen

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere