Skuffet Haas-boss: - Vi sidder i lort til halsen

Frankrigs Grand Prix blev en lang nedtur for Kevin Magnussen og co. Værst er, at teamet stadig ikke forstår deres grundlæggende problem

Kevin Magnussen sluttede 17'er i Frankrig. Weekenden som sådan var den værste nogensinde for Haas, konstaterede teamchef Günther Steiner efterfølgende. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Kevin Magnussen sluttede 17'er i Frankrig. Weekenden som sådan var den værste nogensinde for Haas, konstaterede teamchef Günther Steiner efterfølgende. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team

Teamchef Günther Steiner skjulte ikke ligefrem sin skuffelse ovenpå Frankrigs Grand Prix. Både på hans pressemøde, på tysk tv og i Haas' officielle pressemeddelelse nåede han samme konklusion:

- Samlet set er det vores værste weekend i teamets fireårige historie!

Han peger hverken fingre af sine ingeniører eller kørere, men fatter ikke de enorme udsving i indeværende sæson.

Hvor Williams konstant har været uden chancer, toppede Kevin Magnussen midterfeltet både i Australien, i Spanien og kunne snildt have gjort det samme uden en strategisk forkert beslutning i Monaco.

På Paul Ricard var begge kørere hjælpeløse BÅDE under tidtagning og løb. Kevin Magnussen endte som 17'er, mens Romain Grosjean kun var en placering bedre, da han udgik.

- Det bizarre for mig er, at bilen var god nok til at kvalificere os syver og otter i sæsonens første løb og sekser i Monte-Carlo. Og lige pludselig er vi næstsidst, siger Haas-teamchefen.

Samme placering indtager de nu i konstruktør-VM.

- Spørg mig ikke hvorfor, for jeg ved det ikke. Vi er nødt til at finde ud af det. Helt ærligt er det meget skuffende. Værst er den manglende forståelse af vores problem.

I Frankrig var der ikke fart i VF19'eren på noget tidspunkt i løbet af weekenden. Foto: Mark Sutton/Haas F1 Team
I Frankrig var der ikke fart i VF19'eren på noget tidspunkt i løbet af weekenden. Foto: Mark Sutton/Haas F1 Team
 

Situationen i Frankrig var værre end for to uger siden i Canada. Der var bilen i det mindste god nok til at kvalificere sig i top ti.

- Jeg bliver ikke deprimeret. Vred er det forkerte ord. For mig er det en udfordring, men ikke en positiv en af slagsen. Vi skal ud af den her knibe. Bliver du deprimeret, giver du op. Og vi giver aldrig op, siger chefen.

- Vi er nødt til at arbejde hårdere end nogensinde, for lige nu sidder vi i lort til halsen. Vi er nødt til at forstå, hvorfor vi er havnet her, for ellers kan man ikke arbejde på løsninger.

- For to løb siden kvalificerede vi os sekser. Som jeg sagde til mine folk: Hvad er forskellen på en bil, som var sikker i Q3 og lige pludselig får problemer med at komme ud af Q1?

Drilske Pirelli-dæk er en del af forklaringen. Uden at være den eneste.

- Det er en kombination af flere ting. Jeg skyder ikke kun skylden på dækkene. Temperaturområdet, hvor de fungerer, er så lille, at du kompromitterer bilens opsætning - og så bliver du langsom.

- Men hvis jeg vidste præcist, hvad der var galt, ville vi ikke være i denne situation. Andre har samme problem, og vi er uden sammenligning værst til at tackle det, fastslår Steiner.   

Var hjælpeløs
For Kevin Magnussen blev det en lang dag på kontoret. Denne gang undlod han at lufte sine frustrationer over radioen.

- Der er ikke så meget at berette. Vi kæmpede bagude hele dagen og var lidt hjælpeløse. Nogle gange mangler vi bare fart, og det var en af de dage, siger danskeren.

Formel 1 - 23. jun. 2019 - kl. 10:41 Watt er nådesløs: Ren fiasko

Se også: Fransk Haas-deroute: Kevin holdt sin mund

- Efter fredag forventede vi, at tidtagningen ville blive svær, men at løbet ville blive stærkt. Uheldigvis var det ikke tilfældet. Vi blev overraskede ... igen.

- Jeg ved ikke, hvad der er galt. Vi må bare blive ved med at lede og arbejde hårdt.

Allerede om uge venter Østrigs Grand Prix på Red Bull Ring, hvor Haas altid har strålet og de seneste tre år været klart bedste midterhold. Ringeste udbytte var en syvendeplads i 2016. 

Alligevel nedtoner Magnussen optimismen:

- Vi håber, det bliver bedre der ...

Også Frankrigs Grand Prix fik et mærkeligt efterspil, da en feltets mest populære kørere tre timer efter ternet flag fik to straffe og blev degraderet fire pladser - LÆS mere her.

Pierre Gasly skraber bunden efter en dårlig præstation. Foto: GERARD JULIEN/Ritzau Scanpix Formel 1 Jason svinger sablen: - Virkelig skidt!

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Sport og Spil - Han prøvede at slå mig ihjel!

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere