Beslutningen om at droppe gridgirls fra den kommende Formel 1-sæson viste sig kontroversiel med stærke følelser både for og imod.
Brodden kunne have været taget ud af den debat, hvis sportens amerikanske ejere ved samme lejlighed havde offentliggjort, hvad der skulle erstatte de fyrede babes.
Men de ventede med at præsentere den nyhed en uge.
Som ventet satser politisk korrekte Liberty Media på den familievenlige variant og kopierer konceptet fra fodbold, så børn - såkaldte grid kids - fra den kommende sæson skal introducere Kevin Magnussen og co. til hvert grandprix.
Ungerne vil blive udvalgt af lokale motorsportsklubber enten ved lodtrækning eller ud fra kunnen på racerbanerne. Typisk vil de allerede køre gokart eller en anden juniorkategori. Udover Formel 1 vil grid kids også præsentere supportløb som F2 og GP3 og vil om søndagen få følgeskab i paddocken af deres familier.
- Formel 1 er toppen af motorsport, og en enhver ung racerkørers drøm i juniorkategorierne er at tage rejsen hele vejen op gennem FIA's pyramide fra karting til F1. Vi er derfor glade for at bringe den drøm lidt tættere på ved at give fremtidige mestre muligheden for at stå ved siden af deres helte på gridden lige før starten på løbet, siger Jean Todt, præsident for det internationale motorsportsforbund FIA, i en pressemeddelselse.
Sean Bratches, kommerciel chef for Formel 1, udtaler:
- Det bliver et helt særligt øjeblik for disse unge mennesker; forestil dig at stå ved siden af dine helte og se dem forberede sig til løbet, eliten af eliten i motorsport. Hvilken uforglemmelig oplevelse for dem og deres familer.
- En inspiration til at fortsætte med at køre, træne og lære, så de kan drømme om en dag at være der selv, lyder det fra den politiske korrekte amerikaner.
Eller det vil sige korrekt på Formel 1's vegne.
For Liberty Media ejer også det amerikanske baseball-hold Atlanta Braves, som har tilknyttet kønne piger i sit såkaldte 'Tomahawk Team'.
Efter Cleveland Indians for nyligt besluttede at droppe sit logo er Braves sammen med Washington Redskins de to amerikanske sportshold under størst pres fra indianer-organisationer. De er særligt sure over de såkaldte 'Tomahawk Chop', som fansene udfører.

Kevin-bagmand indgår aftale med Haas
Først røg de lækre damer - nu ændrer Formel 1 tradition igen
Tidligere F1-boss fatter ikke opsigtsvækkende beslutning
De smukke damer fyret: F1 forbyder gridbabes
F1-studie: Status på Haas før 2018-sæsonen:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.