Smykker for 447 mio stjålet: Mor og søn fanget

Politiet har tiltalt en rumænsk mor og søn for indbruddet hos Formel 1-arvingen Tamara Ecclestone

Godt nok er Tamara Ecclestone rig, men hun er ikke blandt verdens fem rigeste modeller. Redigering: Henrik Houlberg

Tilbage i december brød tyve ind i Formel 1-arvingen Tamara Ecclestones hjem og stjal smykker for 447 millioner kroner.

Nu er der en ny udvikling i sagen og skurkene er formentlig fundet.

- 47-årige Maria Mester og 29-årige Emil-Bogdan Savastru er begge tiltalt for at begå indbrud af høj værdi i Kensington 13. december.

- De bliver begge tilbageholdt i forvaring og skal for retten i Isleworth fredag 28. februar, lyder det i en officiel melding fra London Metropolitan Police.

Ifølge CNN så er de to tiltalte rumænere mor og søn, og mens Maria arbejder som rengøringshjælp, så er Emil-Bogdan bartender.

Se også: Guld i generne: VM-titel til Schumachers datter!

Artiklen fortsætter under billederne

Tamara Ecclestone med manden. Foto: Jesal Parshotam / Splash News
Tamara Ecclestone med manden. Foto: Jesal Parshotam / Splash News

Tamara Ecclestone er blevet berøvet dyre smykker. Foto: Todd Williamson/Ritzau Scanpix
Tamara Ecclestone er blevet berøvet dyre smykker. Foto: Todd Williamson/Ritzau Scanpix

Tamara Ecclestone er datter af den tidligere Formel 1-boss 89-årige Bernie Ecclestone, der var administrerende direktør for Formula One Group frem til 2017.

Hun er den midterste af rigmandens tre børn og har arbejdet som tv-vært og optrådt nøgen i Playboy.

35-årige Tamara var sammen med sin mand og fem-årige datter netop rejst på juleferie, da tyvende trængte ind i hendes hus gennem haven og sprængte pengeskabene i hendes soveværelse.

Blandt de stjålne smykker skulle både være ringe og øreringe - inklusiv et Cartier-armbånd til 720.000 kroner, som Tamara fik i bryllupsgave.

I første omgang var det frygtet, at det var folk med insider-viden, der havde begået indbruddet, da sikkerhedsforanstaltningerne normalt er så store, at det er umuligt at bryde ind.

Se også: Dystede mod Kevin: Nu er han den ultimative playboy

Bernie Ecclestone ved et grandprix i 2015. Foto: Paulo Whitaker/Ritzau Scanpix
Bernie Ecclestone ved et grandprix i 2015. Foto: Paulo Whitaker/Ritzau Scanpix

Se også: Superstjerne frygter smukke damer: Jeg har ingen chance for at vinde

Ifølge de engelske medier var der en sikkerhedsvagt til stede i huset under indbruddet. En anden var angiveligt kørt hen på den lokale tankstation for at tanke familiens bil op.

- Vi er naturligvis bekymrede for, at det her er begået af nogle personer med indgående kendskab til huset og sikkerhedssystemerne. Jeg ved oprigtigt ikke, hvad der er blevet stjålet. Og jeg er faktisk blevet bedt om ikke at blande mig på nogen måde, sagde den 89-årige milliardær Bernie Ecclestone til Daily Mail umiddelbart efter indbruddet i december.

To mænd på 21 og 31 år er efter tiltalen af de to rumænere blevet løsladt, da de ikke længere er under mistanke.

Se også: Håner F1-boss' datter

Se også: Chokerende ønske: - Han bør være Europas diktator

Se også: Kevin til racerdronning: Hvem har de største kugler?

52 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere