Spændende eksperiment

For første gang skal der afvikles to grandprixer på samme bane. Kevin Magnussen er spændt på, hvilke konsekvenser det får for resultaterne

Haas har gode minder fra Red Bull Ring. I 2018 blev Romain Grosjean firer og Kevin Magnussen femmer, hvilket er teamets bedste resultat nogensinde. Foto. Andy Hone/Haas F1 Team
Haas har gode minder fra Red Bull Ring. I 2018 blev Romain Grosjean firer og Kevin Magnussen femmer, hvilket er teamets bedste resultat nogensinde. Foto. Andy Hone/Haas F1 Team

Den reviderede Formel 1-kalender byder på en nyskabelse, når der skal køres to grandprixer i træk på samme bane.

Først i Østrig, siden på Silverstone og formentlig gentages eksperimentet som minimum en gang senere i Bahrain.

Formel 1 gør det mere af lyst end nød. Hvis sæsonen ikke indeholder mindst 15-16 løb, udløser det markante rabatter i de største tv-aftaler.

Sportsligt får det konsekvenser.

- Det er svært at sige til hvis fordel. Jeg har ingen mulighed for at spå om det. Vi aner ikke endnu, hvor vi er gode med den her bil, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

Ser man på de seneste års resultater har Red Bull en fordel over Mercedes lige på Red Bull Ring, hvor også Haas har gode minder.

Her scorede det amerikanske team sit bedste resultat nogensinde med fjerde- og femtepladsen i 2018. De var også fjerdehurtigste team i 2017, og Romain Grosjean blev syver i 2016. Sidste år kørte Kevin Magnussen en fantomkvalifikation og femtehurtigste tid, før dækkene som i det meste af sæsonen stod af i selve løbet.

Forventningen og frygten er, at holdene er så dygtige til at optimere bilerne, at løbene vil minde om hinanden. Men det vides ikke med sikkerhed.

- Det er lidt spændende at se. Man får konkret bevist, om performance er banebaseret, eller om andre ting spiller ind. Man har fornemmelsen af, at det meget er banen, der dikterer, om den passer til bilen, og man er hurtig. Det får vi 100 procent svar på.

Kevin Magnussen fejrer resultatet i 2018 i Østrig. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Kevin Magnussen fejrer resultatet i 2018 i Østrig. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

- Hvis de to weekender er helt op og ned og ikke ligner hinanden i forhold til resultater og performance, er der noget at tænke over. Men jeg regner stærkt med, at det bliver nogenlunde det samme. Hvis man er god den første weekend, burde man også være okay den næste forudsat, at vejret er det samme, siger Kevin Magnussen.

Når Formel 1 offentliggør anden halvdel af sæsonen, indeholder kalenderen sandsynligvis også dobbeltgrandprixer på andre baner. Bahrain International Circuit ligger i pole-position til at få to løb i november-december.

Banen har ifølge F1-bossen Ross Brawn den fordel, at det er muligt at afvikle løb, så der køres to forskellige udgave af banen.

Se også: Elendig timing

Se også: Udvikling? Glem det

Danskeren kommer formentlig ikke til at se forbedringer på VF-20’eren. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 18. jun. 2020 - kl. 23:05 Pengekassen lukket hos Haas

Sandsynligvis aflyses alle grandprixer på de amerikanske kontinenter, hvor corona-pandemien stadig er langt fra under kontrol.

Dobbeltgrandprixer bliver også nævnt i forbindelse med Sochi i Rusland, ligesom Kinas Grand Prix i Shanghai har fået tilbud om to løb.

Det er dog langt fra sikkert, at F1-karavanen kan forlade Europa før afslutningen i Bahrain og Abu Dhabi. Derfor forhandler Formel 1 med flere europæiske baner som den Ferrari-ejede Mugello, Imola i Italien, tyske Hockenheim og Portimao i Portugal.

Her kan du blive klogere på, hvordan resten af 'silly season' i 2020 vil udspille sig (+), og denne artikel fokuserer på hvorfor det var alt andet end resultaterne på banen, der gjorde, at Ferrari valgte Carlos Sainz uden at tage Kevin Magnussen under overvejelse (+).

3 kommentarer
Vis kommentarer