Sponsorekspert: Kevin Magnussen overhaler Wozniacki

Kevin Magnussens genkomst til Formel 1-feltet er en mægtig begivenhed for dansk sport, vurderer ekspert.

Her kommer Kevin på scenen som ny kører for Renault

At Kevin Magnussen er tilbage i Formel 1, er naturligvis kæmpe stort for den 23-årige dansker - men også for dansk idræt som helhed er udnævnelsen af stor betydning.

Thomas Badura, administrerende direktør i Sponsorpeople, kalder "Mini-Mags" genkomst "noget af det største vi har set i Danmark i lang tid".

- Det er en rigtig stor begivenhed for dansk sport, og det kan vi se i forhold til den omtale og eksponering, som Kevin har fået, ikke bare i løbet af seneste uger, men over lang tid.

- Selv om han har været ude af Formel 1, har hans tilstedeværelse i medierne været enorm, siger Thomas Badura.

- Betyder det noget, at han nu er i Formel 1 for anden gang som kører?

- Det har skabt en grundinteresse, at han har været der før, og det er en interessant historie at følge hans comeback.

- Stor betydning ligger der også i, at Renault tager ham ind på grund af hans køreegenskaber, siger sponsoreksperten.

- Mens andre har måske stået med en større sponsorcheck i hånden end Kevin, ser Renault ud til i højere grad at have valgt ham på grund af hans talent og ikke kun opbakningen på sponsorfronten. Som sådan er bedømmelsen af hans talent cementeret.

- Kravler han hermed op foran Caroline Wozniacki på listen over de største dansk sportsbrands?

- Kevin og Caroline lægger stadig afstand til alle andre. Som det ser ud nu, er Kevin den sportsudøver i Danmark, som fylder klart mest i mediebilledet.

- Caroline Wozniacki skal nok til at vinde nogle turneringer og måske helst en grand slam for at holde Kevin bag sig, men hun er stadig meget interessant og en god historie og personlighed både på og uden for banen.

- At Danmark har dem begge, er meget vigtigt, forklarer Thomas Badura.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere