Sponsorkaos hos Haas: Trækker stikket

Haas-teamets storsponsor Rich Energy meddeler via Twitter, at de stopper som sponsor for Formel 1-teamet

Haas mister deres storsponsor, Rich Energy. Foto: Haas F1 team
Haas mister deres storsponsor, Rich Energy. Foto: Haas F1 team

Længe før Rich Energy skrev under på sin sponsorkontrakt med Haas-teamet var der tvivl om energidrikkefirmaet og dets topchef William Storey.

Var det et reelt firma, eksisterede drikken overhovedet og havde projektet alle de penge og kunder, de hævdede?

Onsdag aften før Storbritanniens Grand Prix tog cirkusset om det kontroversielle firma en ny drejning, da Rich Energy på sin Twitter-profil meddelte, at man stopper som sponsor.

- I dag afsluttede Rich Energy vores kontrakt med Haas F1 Team på grund af dårlige præstationer. Vores mål er at slå Red Bull Racing, og det er uacceptabelt at være bag Williams Racing i Østrig. Politik og politisk korrekthed i Formel 1 skader også vores forretning. Vi ønsker teamet vel, skriver det.

Sandheden er formentlig en anden, for noget har længe været i gære.

Rich Energy er kommet i store problemer, efter de har mistet retten til sit logo. En britisk dommer fandt, at det var en direkte kopi af cykelfirmaets Whyte Bikes gevirer, og William Storey var desuden et tvivlsom vidne, som løj i retten.  

Under hovedparten af sæsonen har Storey været VIP-gæster hos Haas og festet ganske hårdt igennem under grandprix-weekenderne.

Men siden de instruerede Haas om at fjerne logoet fra bilerne, begyndte Storey at udeblive. Senest var han ikke i Østrig, hvor han også udeblev til et arrangement for danske Kevin Magnussen-fans.

Haas og Rich Energy havde indgået en toårig aftale, og ved tidligere lejlighed har teamchef Günther Steiner fastslået, at de har fået deres penge.

Men om der kun er tale om de første rater eller hele beløbet vides ikke.

Onsdag aften vendte Haas ikke tilbage på forespørgsler om en kommentar.

Mads Würtz Schmidt ramte udbruddet, men havde ingen chance, da det først spidsede til. Foto: CHRISTIAN HARTMANN/Ritzau Scanpix Cykling - 10. jul. 2019 - kl. 18:59 - Han var det tynde øl


Se også: Efter skuffelse: Holger bryder sammen på tv

Sport og Spil Tour-hold i kaos: Det sejler på dansker-hold

88 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere