MONACO (Ekstra Bladet): Red Bulls danske stjernemekaniker Ole Schack fortjente egentlig en stille lørdag aften i Monaco, hvor han over en kølig pils kunne glæde sig over en blå front til søndagens grandprix.
Som er helt særligt for både den 39-årige sønderjyde og paddockens frækkeste topteam, der på sin Energy Station midt i Monacos luksuriøse havn fejrer 250 løbs jubilæum.
Kun to teammedlemmer har været med hele rejsen og arbejdet til samtlige grandprixer, siden Jaguar fra 2005 blev til Red Bull Racing.
Den ene hedder Christian Horner og er teamchef. Den anden er fra Sønder Hygum i Sønderjylland og er mekaniker …
Helt som ventet var Red Bull stærkest i Monacos gader, men det var Daniel Ricciardo, som beviste det med den hurtigste tid nogensinde i fyrstedømmet.
I Max Verstappens side af garagen, hvor Ole Schack huserer, udviklede lørdagen sig til lidt af en skuffelse.
Hollænderen crashede i slutningen af tredje træning med så omfattende skader, at trods en intensiv indsats fra Ole Schack og kollegaerne lykkes det dem ikke at få raceren klar til tidtagning.
Så Max Verstappen starter allersidst i et løb, hvor det hollandske fænomen burde have sikret som minimum et podie og kunne have kørt med om sejren.
I det hele taget er han kommet skævt i gang med sin fjerde sæson i Formel 1, hvor Max Verstappen i samtlige løbsweekender indtil videre har været involveret i ulykker.
Hos et topteam som Red Bull får mekanikerne bonus for sejre - ikke overarbejde!
Stakkels Ole ...
Danskerens imponerende karriere hos Red Bull kan du blive meget klogere i denne feature om den mest succesrige dansker i Formel 1 (+).
Katastrofe for Haas: Handicappet før start
Laver Ferrari tricks? Spøjst motorskift hos Haas
Lækkert gensyn: Babes vender tilbage til F1-grid