Stik mod sædvane: Derfor satte chefen Kevin på plads

- Mange er skuffede over, hvad der skete på banen, og de behøver ikke blive mindet om det, siger Günther Steiner efter et forfærdeligt døgn i Canada

Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix
Foto: MARK THOMPSON/Ritzau Scanpix

MONTREAL (Ekstra Bladet): Turen til Canada toppede for Haas lørdag eftermiddag, øjeblikket før Kevin Magnussen kørte ind i sidste chikane på, hvad der skulle blive danskerens sidste omgang i kvalifikationen.

Derfra blev den en lang nedtur for hele teamet.

Først crashet ind i Wall of Champions og pitlane-start. Så blev Romain Grosjean ramt af en flyvende Toro Rosso-frontvinge i første sving, og herefter forduftede farten i VF19’eren fuldstændigt. 

Som i Baku, Shanghai og Bahrain kunne teamet ikke få Pirelli-dækkene til at virke over mere end et par omgange.

‘Den værste følelse i en racerbil nogensinde’, bemærkede danskeren.

Hvilket han gerne måtte.

Men fordi brokkeriet fortsatte, skred teamchefen Günther Steiner ind.

- Mange er skuffede over, hvad der skete på banen, og de behøver ikke blive mindet om det. Det er okay at sige én gang, men da det fortsatte, måtte det stoppe. Vi kender alle problemet. Derfor gjorde jeg, som jeg gjorde.

Teamchefen kaprede mod sædvane radioen og sagde: ’For os er det heller ikke en rar oplevelse, men nu er det nok!’

Hvilket for Steiner er en pæn måde at sige hold kæft.

- Jeg var da ret civiliseret! Hvis jeg havde talt uden at tænke først, ville jeg have sagt noget andet, joker han.

- Ja, det var bestemt. Jeg ved, hvornår og hvordan man stopper dem. Jeg kender dem ret godt. De ved, når nok er nok. Vi behøver ikke at gøre det her offentligt med alle jer, der lytter med og griner af os.

- Alle er frustrerede. Gutterne havde arbejdet til klokken tre i nat, og så er man sidst og næstsidst efter starten. Det er ikke motiverende, og der er ingen grund til at have diskussioner om, hvor dårligt det går. Jeg ville bare undgå, at folk blev endnu mere nedslåede, forklarer Steiner.

Foto: Dan Istitene/Ritzau Scanpix
Foto: Dan Istitene/Ritzau Scanpix
 

- Efter løbet forklarede Kevin, at det ikke var rettet mod teamet. Jeg forstod det sådan set godt, men gutterne på den side af radioen gør måske ikke, fordi de ikke kender den fulde historie. Han undskyldte som en voksen. Vi er videre, og der er ingen grund til at dvæle ved det.

Også for Romain Grosjean var løbet lige til skrotkassen. Franskmanden blev ramt af flyvende karbonstykker og en Toro Rosso-frontvinge i første sving, hvilket kostede fem positioner, da han måtte undvige.

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Kevin Magnussen leger i en sprintcar sidste efterår før USA's Grand Prix. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Frie rammer hos Haas: - Så længe de ikke gør noget dumt

- Vi kan bare ikke være heldige. Vingen flyver af, og hvem rammer den: Os! Så vi er 19 og 20 efter starten, men vores racepace var heller ikke godt. Det var en af den slags katastrofale weekender, som begyndte lørdag i Q2, siger Steiner.

Med start i pitlane ville det altid kræve et mirakel at score point i den danske side af garagen, så ingeniørerne gamblede - og tabte.

- Da vi genopbyggede Kevins bil, forsøgte vi et andet setup, fordi det var muligt på grund af pitlane-starten. Tydeligvis fungerede det ikke! I det mindste lærte vi så meget. Det var et bevidst valg i forsøg på at gøre bilen bedre. Det havde den modsatte effekt.

Læs Kevin Magnussens version af situationen her.

Se også: Bossen skrider ind: Klap i, Kevin

Pierre Gasly var irriteret over historierne om hans fremtid hos Red Bull. Foto: Dan Istitene/Ritzau Scanpix Formel 1 - 7. jun. 2019 - kl. 14:39 Rygterne svirrer: - Bullshit

Lewis Hamilton gik lige ved siden af kisten, da den blev båret ud. Foto: Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix Formel 1 - 29. maj. 2019 - kl. 22:01 Formel 1-stjerner sagde farvel til afdød legende

29 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere