Stikker til tidligere F1-verdensmester: Utroværdig og helt ligegyldig

Max Verstappen er ikke imponeret af Nico Rosbergs nye karriere som tv-ekspert og YouTuber - for at sige det mildt

Bliv klogere på Monza og Italiens Grand Prix.

MONZA (Ekstra Bladet): Ud af det blå trak Nico Rosberg i slutningen af 2016 stikket for sin racerkarriere, efter han endelig slog sin Mercedes-rival Lewis Hamilton og sikrede sig verdensmesterskabet - med lidt hjælp fra tekniske problemer i den britiske side af garagen.

Men den nu 34-årige tysker har ikke trukket sig fra rampelyset.

I stedet forsøger han sig både som YouTuber, podcaster og lejlighedsvis tv-ekspert for Sky.

Inden for en måned har han kaldt Max Verstappen for den bedste kører i Formel 1 for så at give hollænderen hele skylden for sammenstødet med Kimi Räikkönen på Spa. Verstappen var tilbage til sit gamle jeg, mente tyskeren.

Red Bull-stjernen rystede bare på hovedet af den tidligere mester, da han satte sig ned med hollandske medier på Monza.

Max Verstappen i selskab med sin danske mekaniker Ole Schack på Monza. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Max Verstappen i selskab med sin danske mekaniker Ole Schack på Monza. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
 

Rosberg fik mærkatet ‘den nye Jacques Villeneuve’, hvilket ikke er positivt ment.

1997-verdensmesteren er kendt for ofte at vælge den modsatte holdning af alle andre bare for at være kontroversiel, og fransk-canadieren har været særlig kritisk over for kørslen fra unge løver som Max Verstappen, Kevin Magnussen og Carlos Sainz. 

- Jeg er ret ligeglad med, hvad han siger i sin podcast. Jeg synes, han er ved at blive den nye Jacques Villeneuve, som rent faktisk er mindre dårlig nu.

Nico Rosberg er tilbage på skærmen - både for Sky og sine egne kanaler. Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
Nico Rosberg er tilbage på skærmen - både for Sky og sine egne kanaler. Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Formel 1 - 6. sep. 2019 - kl. 20:44 - Det bliver noget snavs

Se også: Kæmper for livet: Hjerteskærende besked fra familien

- Nico er den nye. Mit gæt er, at han bare ønsker at tiltrække sig læsere og lyttere, siger Verstappen.

- Han kaldte mig en narcissist tidligere på året, hvilket, jeg synes, var lidt ekstremt.

Fornærmelserne stoppede ikke her:

- Nico har aldrig været troværdig. Selv ikke som kører. Det er hans problem. Han har ingen tiltrækning og kan ikke få et job. Jeg ved ikke, hvad det er, han ønsker. Flere seere? Penge? Han kunne have tjent mere ved at fortsætte med at køre, siger Verstappen.

Holdningen finder opbakning hos Lewis Hamilton som på sin Instagram skriver, at han var færdig af grin, da han så Verstappens udtalelser ...

Foto: AP Sport og Spil Formel 1-stjerner mindes deres afdøde danske ven: Christian var fantastisk

Ole Schack tjekker forholdene i Max Verstappens Formel 1-racer. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Verstappens danske stjernemekaniker: Fra fejedreng til Formel 1

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere