Stiktosset kollega anklager Schumacher: Saboterer med vilje

Nikita Mazepin var rasende, efter Mick Schumacher overhalede russeren under lørdagens kvalifikation

Selv med Robert Kubica i bilen som vikar for corona-positive Kimi Räikkönen, må begge Haas-kørere starte Hollands Grand Prix fra bagerste startrække.

Men det skortede ikke på dramatik på det amerikansk-russiske team efterfølgende.

Nikita Mazepin var stiktosset på sin teamkammerat Mick Schumacher - for at sige det mildt - og beskyldte tyskeren for at spolere russerens tidtagning med vilje.

Allerede på radioen fik man en fornemmelse af russerens vrede, da han undrede sig over at blive overhalet kollegaen, som de forberedte sig til deres afgørende omgang. 

Nikita Mazepin var hidsig efter kvalifikationen på Zandvoort. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Nikita Mazepin var hidsig efter kvalifikationen på Zandvoort. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
 

På den korte Zandvoort-bane var der særligt i Q1 trafikpropper og kamp om placeringer, når kørerne skulle forberede dæk til de hurtige omgange.

- Jeg er temmelig irriteret for at være ærlig, for det burde ikke have været så svært med trafikken, sagde Nikita Mazepin efterfølgende ifølge motorsport.com.

- Som I ved, så skifter man på et Formel 1-team med at være den første bil. Denne weekend var det min tur til at være først, og engang på Imola overhalede jeg den første bil, da jeg var nummer to, og fik skældud af teamet. 

- Nu er det anden gang, at min teamkammerat overhaler mig og sender mig ned i trafik, og så fucker mit sidste forsøg i kvalifikationen med vilje.

- Jeg er ikke glad. Gør det en gang, hvor du ikke er klar over det, det er fint. Men når du gør to gange, er det med vilje.

- Der burde ikke være den slags spændinger på teamet, så jeg er rasende, siger Mazepin.

Mick Schumacher afviste alle anklager, men sagde, at de naturligvis ville tale om det sammen med teamchef Günther Steiner. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Mick Schumacher afviste alle anklager, men sagde, at de naturligvis ville tale om det sammen med teamchef Günther Steiner. Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
 

Til tysk Sky afviste Mick Schumacher alle anklager:

- Jeg ved ikke, hvad han taler om.

- Jeg spurgte, om jeg måtte overhale ham, fordi mine dæk var kolde, og normalt kører han en langsommere udomgang end mig. Jeg fik et okay, overhalede ham tidligt, og vi havde også Lando Norris mellem os. 

- Der er ingen grund til drama, for hans omgang blev ikke spoleret af det, siger Mick Schumacher.

Nikita Mazepin har stadig til at gode slå sin teamkollega om lørdagen i denne sæson, når begge er stillet op til kvalifikation.

Duoen var hos stewards efterfølgende anklaget for at have blokeret Sebastian Vettel.

De slap med skrækken, fordi hele seks biler var parkeret i sidste sving i kø for at starte en omgang. De trillede med 50 km/t., mens tyskeren ankom med 240 km/t.

‘For mange biler på et sted’, sagde Sebastian Vettel under mødet med dommerne.

LÆS OGSÅ: Kæmpe overraskelse til orange fest

Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix
Foto: Benoit Tessier/Ritzau Scanpix