Stjerne koger over: - Dum idiot

Under Formel 1-træningen fredag kaldte Max Verstappen Lewis Hamilton for en 'dum idiot' og gav ham fingeren

Følg Formel 1

Kampen om verdensmesterskabet i Formel 1 bliver mere intens dag for dag, og det kunne ses til fredagens træning forud for USA's Grand Prix.

Her stødte de to førende kørere Max Verstappen og Lewis Hamilton sammen i en konfrontation, der endte med, at Verstappen kaldte briten for en 'dum idiot'.

Episoden på racerbanen i Austin fandt sted, da Hamilton og Red Bull-køreren duellerede hjul mod hjul på opløbsstrækningen.

Forinden havde den forsvarende mester presset Formel 1-stillingens nummer et til det yderste, og det fik 24-årige Verstappen til at komme med det grove udbrud, inden han også sendte en strakt langemand i retning af Hamiltons Mercedes.

- Ignorer det. Lad vær med at bekymre dig om det, sagde Red Bulls race engineer over radioen.

Verstappen var bestemt ikke tilfreds med Hamilton. Foto: Mark Thompson/Ritzau Scanpix
Verstappen var bestemt ikke tilfreds med Hamilton. Foto: Mark Thompson/Ritzau Scanpix
 

Red Bull-chef Christian Horner jokede efterfølgende med, at Verstappen med fingeren blot pointerede over for Hamilton, hvem der ligger nummer et i stillingen.

Max Verstappen har i øjeblikket seks point ned til briten i Formel 1-stillingen med seks løb tilbage. Red Bull-køreren satte i eftermiddagens træningsrunde ottende bedste tid, mens Hamilton kom ind som nummer tre.

- Generelt har det været en god dag, men der er stadig mere arbejde forude, sagde Hamilton, som har vundet syv Formel 1-mesterskaber, efter løbet uden at forholde sig til episoden med Verstappen.

Den 36-årige brite har vundet seks ud af de seneste ni løb i USA.

Verstappens holdkammerat Sergio Perez var hurtigst af alle i fredagens træning. Lando Norris fra McLaren Mercedes kom ind som nummer to.

Verstappen trak allerede overskrifter inden træningen. Han gider ikke længere være en del af den populære Netflix-serie 'Drive to Survive' og kommer med en kritik af serien - læs mere her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Det er fuldstændig hat og briller