Straf lurer: Haas og Ferrari tager ny motordel

Både Ferraris og Haas' kørere har måttet skifte kontrolelektronik i racerne efter Charles Leclercs defekt i Bahrain

Hvad venter på Shanghai International Circuit? Jason Watt og Jonas Hüttel analyserer.

En kortslutning i det elektroniske system, som styrer benzintilførslen til Ferrari-motoren, kostede mange hestekræfter og i sidste ende sejren for Charles Leclerc for to uger siden i Bahrain.

Derfor har Ferrari valgt at skifte kontrol-elektronikken i motorenhederne hos de to Ferrari-kørere samt i både Romain Grosjean og Kevin Magnussens Haas-racere, men bemærkselsværdigt ikke hos det sidste kundeteam, Alfa Romeo.

Kun to sæt af denne kontrol-elektronik er tilladt i løbet af sæsonen, før der betales med placeringer på startgridden. Principielt burde de kunne holde en hel sæson, men ikke desto mindre lurer en potentiel straf.

Værre ser det ud hos de Renault-drevne racere, som har måttet udskifte en del af hybridsystemet (MGU-K'en) hos samtlige kørere for at undgå gentagelse af den bizarre exit kort før ternet flag i Bahrain. MGU-K'en, som samler energi fra bremserne, må der kun benyttes to af på en sæson, så kommende gridstraffe er i den grad i spil hos både Renault og McLaren.

Både Nico Hülkenberg og Carlos Sainz har tre løb inden i sæsonen allerede taget hul på deres anden motorenhed. Kun tre er tilladt til de 21 grandprixer, før der vanker straf.

Umiddelbart er Haas-teamet på hælene fra start i Kina. Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix
Umiddelbart er Haas-teamet på hælene fra start i Kina. Foto: Aly Song/Ritzau Scanpix

I Kina blev Daniil Kvyat også tvunget til at skifte Honda-motor. Efter første træning så japanerne noget i data, som de ikke brød sig om og skiftede den for at være på den sikre side.

Under træning virkede Haas' VF19-racer ikke videre kompatibel med Shanghai International Circuit.

Fredagen var teamets svageste i år.

Kevin Magnussen og Romain Grosjean sluttede anden træning helt nede som 16'er og 17'er og virkede heller ikke synderligt hurtige i løbstrim.

Heller ikke Charles Leclerc havde nogen stor dag i Shanghai. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Heller ikke Charles Leclerc havde nogen stor dag i Shanghai. Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
 

Formel 1 - 11. apr. 2019 - kl. 21:03 Mercedes måber: Kæmpe Ferrari-fordel

Se også: Udskældt i årevis: Nu er de marginaler fra toppen

Danskeren var syv tiendedele af et sekund fra Nico Hülkenberg som 'best of the rest', hvilket fortæller en historie om, hvor tæt midterfeltet fortsat er. Haas-teamkammeratens hurtigste tid siger ikke det store, for i slutningen af den omgang beskadigede franskmanden sin frontvinge.

- Vi har kæmpet lidt med dæktemperaturer. Der er helt sikkert noget arbejde, som skal gøres før i morgen. Vi kigger overalt, men det er stadig en normal weekend. Ingen panik. Vi prøver at finde noget til lørdag og få lidt mere performance ud af de dæk. Forhåbentlig bliver det bedre, siger Magnussen.

Også Ferrari havde problemer. Charles Leclerc måtte afslutte sin dag tidligt til fordel for undersøgelser af kølingen. Angiveligt var det også kølingen af motoren, som var skyld i Ferraris dårlige sæsonpremiere i Australien.

Kinas Grand Prix er det 1000. løb, som tæller med i VM. Hvilke løb definerer Formel 1 for Ekstra Bladets eksperter? Bliv klogere her.

Kvalifikationen til Kinas Grand Prix køres lørdag klokken 8.00 dansk tid og kan følges på ekstrabladet.dk

Renault er et fabrikshold med et langt større budget end Haas. De bryder sig ikke om at blive slået af en miniput. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Bahrain: Haas optrapper krig mod Renault

Sport og Spil De hånede Emilies F1-drøm: - Succes er den bedste hævn

Nu er det alvor. Igen. Den tidligere racerkører Jason Watt risikerer at blive afhængig af andres hjælp resten af livet. Hans tilstand er så alvorlig, at han er mindre optimistisk i dag end efter den ulykke, der berøvede ham førligheden for 20 år siden. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Jasons nye mareridt: - Det vil være en katastrofal ændring i mit liv

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere