MONTRÉAL (Ekstra Bladet): Seks løb inde i sæsonen og Romain Grosjean er stadig uden point. Og der skal ske noget ekstraordinært søndag, hvis det ikke bliver til syv på stribe, efter hans kvalifikation sluttede i pitlane.
Den store Haas-opgradering er ellers en succes. Hvad franskmanden har brug for ovenpå et par kostbare personlige fejl plus en stribe begivenheder, han intet kunne gøre ved.
Senest mødet med et murmeldyr under træning og en ny Ferrari-motor, der futter af.
- Fra løb et til nu har været en katastrofe. Uheld i Baku og Barcelona; fejl ja, men af forskellige årsager og så Melbourne (pitstop-bommert), Bahrain (dele faldt af bilen) og Kina (safetycar på det helt forkerte tidspunkt) … Det er hårdt, men enhver serie som denne har en ende. Jeg giver det chancen i løbet her, og så er det næste det franske grandprix, sagde Romain Grosjean på sin briefing i Canada.
Og trækker lidt senere i land, da han bliver bedt om at uddybe.
- Sagde jeg katastrofe? Det er meget uheld, men bilen er hurtig. Teamet vokser og forbedrer sig. Opgraderingen virker godt. Resultaterne er ikke, hvad vi forventede, og hvad vi kunne have opnået, men jeg prøver altid at se på det positive. Lige i dag er det svært, men i morgen er der muligheder for at overhale.
Motivation mangler han ikke.
- Det er fucking Formel 1. Selv når det ikke går godt, er det fantastisk. Mine drenge derhjemme var kede af det, da jeg talte med dem, men jeg elsker det her.
- Vi har taget et godt skridt følelsen af bilen. Det er det positive fra weekenden.
Opgraderingen har leveret en mere stabil front på bilen, hvad Romain Grosjeans kørestil kræver. Han var hurtigere end sin danske teamkammeraten gennem træningerne og følte sig overbevist om, at han havde nåede Q3. Med en syvendeplads efter topholdene inden for rækkevidde.
- Kevin kæmpede lidt med følelsen til at begynde med. Han kom stærkt tilbage i tidtagningen, hvilket var godt at se. Nummer 11 er et godt sted at starte løbet, siger Grosjean.
- Fire biler starter på hypersoft fra syvende til tiendepladsen, og de får det ikke sjovt efter tre-fire omgange. Forhåbentlig kan vi lege med det. Der er muligheder for overhaling her, konstaterer han.
Teamet fik en advarsel om, at der var noget skidt på vej under tredje træning, men et komplet motorskift er ikke muligt på to timer. De skiftede, hvad der var muligt, men lige lidt hjalp det.
Til løbet vender franskmanden tilbage til den motorenhed, han har brugt i årets seks første grandprixer.
- Vi ved ikke præcist, hvad der skete. Vi er nødt til at få den åbnet og se, om vi kan bruge den igen eller ej. Måske kan det være en del uden for motoren, som fejlede, så jeg vil ikke spekulere, siger teamchef Günther Steiner til Ekstra Bladet.
F1-fænomen stram i betrækket: - Jeg nikker snart nogen en skalle
Skuffelse midt i Haas-optur: Fronten smadret af murmeldyr
Dansk verdensstjerne fik Monaco-debut: Vild med Formel 1
Motoren bliver sendt til Ferrari-hovedkvarteret i Maranello til nærmere inspektion, alt imens truslen om straf hænger over hovedet på Haas og Romain Grosjean.
I denne sæson må hver kører kun benytte tre motorenheder, så er denne ødelagt, bliver han nødt til at tage hul på en fjerde, før sæsonen er omme.
Hvilket betyder, at man starter bagerst, når skiftet sker.
Haas-boss: Vi ser den rigtige Kevin nu
Chefingeniørens forklaring: Stor forskel på Kevin og Romain
Renaults boss overbevist: Christian klar til F1 i 2021
Grosjeans onde spiral: Han har Kevin på hjernen