Straffet for Kevin-batalje: Han bryder aftale

Sergio Perez var hurtig til at pege fingre af Kevin Magnussen efter deres sammenstød under træning, men fik selv skylden for episoden af dommerne

Bliv klogere på Marina Bay Circuit i Singapore, hvor weekendens grandprix køres.

SINGAPORE (Ekstra Bladet): I en skidt træning for Haas var det mest underholdende øjeblik en situation, hvor Kevin Magnussen overhaler Sergio Perez for så at blive skubbet i væggen af sin gamle kritiker.

Ederne fløj fra dem begge plus den budgetansvarlige for Haas, da en frontvinge gik i stykker.

Sergio Perez var hurtig til at pege fingre. De skulle begge til at starte deres løbssimulation, og så overhaler man ikke.

- Der er ikke en striks regel, men der er en gentleman-aftale, så folk ikke åbner deres omgange. Jeg havde en Mercedes et par sekunder foran, så jeg åbner hullet til den. Jeg forventede ikke, at han prøvede at overhale der. Vi rørte vist lidt, sagde mexicaneren fra Racing Point.

Dommerne så situationen noget anderledes og uddelte en reprimande til Perez, hvilket er regelbogens mildeste straf.

Deres kendelse peger på, at Perez bevægede sig til venstre for ideallinjen, hvorfor Magnussen i god tro kunne forvente, at det var for at køre i pit. Blokeringen, som sendte Haas-køreren i væggen, var farlig kørsel, hvilket udløste den løftede pegefinger.

Danskeren nedtonede efterfølgende situationen over for blandt andre Ekstra Bladet.

- Gentleman-aftalen er der stadig. Du angriber ikke nogen foran dig, mens hvis han bevæger sig fra linjen, kører du. Du spørger ikke om lov først. Og han bevægede sig fra linjen, siger Magnussen.

- Han virkede til at køre i pit, og så gav jeg den bare gas på den normale racinglinje.

- Døren bliver lukket rimelig hårdt, og jeg kører i væggen på grund af det og smadrer min bil. Det koster også nogle penge for teamet og noget læring på banen. Så lidt ærgerligt, at det skete.

Sergio Perez var også hurtigt til at fastslå behovet for en privat samtale, ‘for nogle kørere holder sig til gentlemanaftalen, mens andre ikke gør’. Den fik vist mere karakter af, hvorvidt kørslen skyldtes gammelt nag.

De to kørere har før haft mindre bataljer. Faktisk har Perez også en kedelig historik i Singapore, hvor han sidste år sendte sin egen teamkammerat temmelig hårdt i muren. 

Sammenstødet spolerede danskerens kval-simulation, men farten var der nu næppe alligevel i VF19'eren. Foto: MLADEN ANTONOV/Ritzau Scanpix
Sammenstødet spolerede danskerens kval-simulation, men farten var der nu næppe alligevel i VF19'eren. Foto: MLADEN ANTONOV/Ritzau Scanpix
 

- Vi talte lidt sammen efterfølgende, for en ting er, hvad man siger hos stewards. Noget andet er, hvad jeg tror, der er sandheden. Men jeg er lidt ligeglad, og jeg kommer ikke til at bede om en straf for noget, der skete under træning uden stor konsekvens. Vi er videre, siger Magnussen.   

- Problemet under træning er, at andre folk også kommer hurtigt bagfra. Jeg havde Vettel fem sekunder bag mig, så jeg skal ikke kun bekymre mig om Sergio, men også om ikke selv at komme i vejen. I kvalifikation kommer vi mere ud på samme tid, så oftest skal man ikke bekymre sig om folk, der kommer hurtigt bagfra, siger han.  

Episoden betød rent faktisk, at Vettels omgang blev påvirket, så tyskeren beskyldte Haas-køreren for at sove.

Se også: Teambossen erkender: Tæt beslutning

Nico Hülkenberg ligner taberen på årets kørermarked, hvis der ikke dukker en overraskelse op sidst på sæsonen. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 20. sep. 2019 - kl. 10:23 Hülkenbergs Haas-flirt: - Jeg er ikke desperat

Se også: Tommel op fra Kevin: Oplagt

Resten af træningerne? Det ser igen skidt for Haas-teamet. Både når gælder tidtagning og farten til løbet. Som Kevin Magnussen konstaterer:

- Når man kører på banen og er langsom, uden at der er noget åbenlyst galt med bilen, så er det aldrig et godt tegn. Det er lidt følelsen i dag.

Mercedes og Red Bull lader til at have overtaget blandt de hurtige teams efter to Ferrari-sejre i træk.

Sport og Spil - Han prøvede at slå mig ihjel!

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere