Super-weekend falder perfekt: Så hurtigt kan Kevin score ny F1-aftale

Ved Østrigs grandprix fik Haas-teamet sit bedste grandprix nogensinde, Sebastian Vettel overhalede Lewis Hamilton i kampen om verdensmesterskabet, og Kevin Magnussen indtog den famøse syvendeplads i den samlede stilling, der også bliver kaldt 'best of the rest' 

Kevin Magnussen til pressemøde inden Østrigs grandprix på 'Red Bull ring' i Spielberg i Østrig, hvor det blev til en flot femte plads til danskeren, der nu ligger på syvendepladsen i den samlede F1-stilling. Foto: Ronald Zak/AP
Kevin Magnussen til pressemøde inden Østrigs grandprix på 'Red Bull ring' i Spielberg i Østrig, hvor det blev til en flot femte plads til danskeren, der nu ligger på syvendepladsen i den samlede F1-stilling. Foto: Ronald Zak/AP

Østrigs grandprix kunne ikke være gået meget bedre, i hvert fald ikke set med danske briller.

Vettel har indtaget førstepladsen i den samlede stilling med kun et enkelt point ned til Hamilton på anden pladsen, begge kørere for Mercedes måtte udgå, og det lykkedes Kevin Magnussen at køre sig ind på den berømte syvendeplads, der også bliver kaldt 'best of the rest-verdensmester.'

Magnussen er 'best of the rest'
- De kørere som ikke sidder i en Mercedes, Ferrari eller en Red Bull har ikke en jordisk chance for at komme i top-6, så derfor er 7. pladsen i VM 'best of the rest-verdensmester,' forklarer Ekstra Bladets Formel 1-ekspert, Jason Watt, der er en begejstret mand, efter søndagens begivenhedsrige løb. 

- Der er kommet gang i Haas-bilen igen, og sikke et grandprix teamet fik. Grosjean er opstået fra de døde med en fornem 4. plads, og vores egen Kevin Magnussen tog 5. pladsen med så mange point på kontoen, at han nu fører VM i 'best of the rest-kategorien.' Mercedes snubler og udgår med begge biler, og nu er det pludselig Vettel, som fører VM. Jeg skal love for, at der er gang i Formel 1 i øjeblikket, siger Jason Watt, som lidt forsigtigt kommer med sit bud på, hvem der bliver vinderen af det 69. mesterkab.

- Det er simpelthen så åbent lige nu, så vi er jo godt forkælede på den konto. Jeg tror, at Mercedes fortsat er en anelse stærkere end Ferrari, når vi kommer til Silverstone og når vi sidst på året skal til Emiraterne. Så mit bud på vinderen er Hamilton, siger han.

Glæden var stor hos Haas, der i weekenden sikrede sig sit bedste løb nogensinde, da Kevin Magnussen og holdkammeraten Romain Grosjean sluttede på henholdsvis fjerde - og femtepladsen. Her ses teamets reaktion på Grosjeans flotte 4. plads. Foto: Imago sport/ALL OVER PRESS
Glæden var stor hos Haas, der i weekenden sikrede sig sit bedste løb nogensinde, da Kevin Magnussen og holdkammeraten Romain Grosjean sluttede på henholdsvis fjerde - og femtepladsen. Her ses teamets reaktion på Grosjeans flotte 4. plads. Foto: Imago sport/ALL OVER PRESS
 

Bedste Haas-grandprix nogensinde
Takket være Kevin Magnussen og holdkammeraten Romain Grosjean, der sluttede på henholdsvis fjerde - og femtepladsen, fik Haas-teamet sit bedste Formel 1-grandprix nogensinde, da det er første gang, holdet har haft to biler i top fem.

Jason Watt sætter da heller ikke Magnussens lys under en skæppe, når han sammenligner ham med flere af sportens veteraner.

-  I teorien er Kevin lige så god som Bottas eller Raikkonen. Om han er på Vettel og Hamilton niveau vil jeg være forsigtig med at påstå, før jeg ser dem mod hinanden i samme grej, siger Jason Watt, der desuden vurderer, at Kevin Magnussen ikke står på tærsklen til skifte til et af de tre top-teams, til trods for hans flotte præstationer.

'Stoledansen er heftig'
- Nej desværre, for der er for mange om buddet på nuværende tidspunkt. Leclerc ryger til Ferrari, og Ricciardo har snart ikke andre muligheder end at blive hos Red Bull. Så stoledansen er heftig lige nu. Der er ingen åbninger hos de tre store, så det klogeste lige nu er at forlænge med Haas og så se hvad der sker i de næste 2 år. Jeg tror, at Haas tilbyder Kevin en forlængelse, med god lønforhøjelse, lige omkring Silverstone om en uge, siger Jason Watt, der ser Kevin Magnussen som den stærkeste kører i Haas-teamet.

- De to kørere er på papiret ret godt matchet, men jeg synes alligevel at Kevin anno 2018 er en kører, som leverer en mere konstant performance.

Se også: Haas-forløsning efter historisk F1-dag: Den her er til gutterne

Se også: Drømmeresultat til Haas: ‘Vi er tilbage’

Se også: Kevin efter historisk Haas-resultat: Svært og skræmmende

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere