Superstjerne æder lønnedgang

Pandemien rammer også Formel 1’s bedst betalte; Lewis Hamilton er gået 60 millioner kroner ned i løn i sin seneste kontrakt

Selv om Lewis Hamilton er gået ned i løn, er den syvdobbelte verdensmester stadig sportens bedst betalte. Foto: LAT/Mercedes AMG F1 Team
Selv om Lewis Hamilton er gået ned i løn, er den syvdobbelte verdensmester stadig sportens bedst betalte. Foto: LAT/Mercedes AMG F1 Team

Sidste sommer overgik Lewis Hamilton selveste David Bechkham som den mest indtjenende sportsmand nogensinde i Storbritannien med en samlet formue på to milliarder kroner ifølge The Times såkaldte Rich List.

Den syvdobbelte Formel 1-verdensmester, som siden blev adlet med tilføjelsen ‘Sir’ til sit navn, var i sidste år af en kontrakt, der indbragte ham i størrelseordenen 250 millioner kroner i årsløn fra Mercedes minus nulskat i Monaco.

Da bølgerne gik højest, spekulerede britisk presse i en kontraktforlængelse til 2021-sæsonen, hvor de mest rundhåndede skrev om årslønninger på op til en halv milliard kroner, hvilket fik Lewis Hamilton til tasterne på sine sociale medier.

- Medierne bliver ved med at skrive om min kontrakt og mine krav, men jeg har ikke engang talt med Toto (Wolff, Mercedes-teamchef) endnu. Ingen krav, for samtalen er ikke begyndt, lød det fra briten i fjor. 

Kontrakten faldt først på plads i februar og lyder på en enkelt sæson.

Realiteten blev en anden, for 36-årige Lewis Hamilton har accepteret en lønnedgang, skriver racefans.net.

Ifølge mediet må Formel 1’s bedst betalte kører nu nøjes med 30 millioner dollar - cirka 190 millioner kroner - plus muligheder for visse bonusbetalinger.

Lewis Hamilton forlængede sin kontrakt med et enkelt år, men har planer om at tage mindst 2022-sæsonen med. Foto: LAT/Mercedes AMG F1 Team
Lewis Hamilton forlængede sin kontrakt med et enkelt år, men har planer om at tage mindst 2022-sæsonen med. Foto: LAT/Mercedes AMG F1 Team
 

Kontrakter i Formel 1 er udgangspunktet altid fyldt med muligheder for ekstra betaling, når der tikker sejre og mesterskaber ind.

Lewis Hamilton ønskede ikke at være grådig på et tidspunkt, hvor almindelige mennesker lider under de økonomiske konsekvenser af pandemien, forklarede han i slutningen af sidste år.

Samtidig har teamchef Toto Wolff også understreget, at Hamilton er de absurd mange penge værd for Mercedes’ team og brand.

Kort fortalt er Mercedes via Formel 1 blevet meget mere cool og attraktiv for andre end gamle mennesker og taxa-vognmænd, hvilket kan aflæses på bilsalget.

Vild med Christian: - Han er vores Verstappen

Revser superstjerne: Du skulle have stoppet

Helt nye toner

Ifølge Racefans er Max Verstappen den næstbedst betalte kører med Fernando Alonso på tredjepladsen.

Traditionelt er Red Bull meget tungt på bonusbetalingerne. Allerede helt tilbage i Mark Webbers tid udløste en sejr en million dollar til køreren, men den eftertragtede hollænder har sikret sig en højere grundløn i sine seneste kontrakter.

Også Sebastian Vettel har måttet spise en markant lønnedgang i forbindelse med fyresedlen fra Ferrari og skiftet til Aston Martin. Tyskeren går dog næppe fra hus og hjem med sin nye kontrakt.

Toplønninger i Formel 1

Lewis Hamilton (Mercedes) 190 millioner kroner

Max Verstappen (Red Bull) 155 millioner kroner

Fernando Alonso (Alpine F1) 125 millioner kroner

Daniel Ricciardo (McLaren) 95 millioner kroner

Sebastian Vettel (Aston Martin) 95 millioner kroner

Charles Leclerc (Ferrari) 75 millioner kroner

Manden de hader: Formel 1's nye skurk

Joker hjælper dansk F1-håb