Superstjerner kører for corona

Real Madrid-keeper Thibaut Courtois slår sig sammen med blandt andre Ferrari-stjernen Charles Leclerc og danske Christian Lundgaard for samle penge ind til WHO’s coronafond

Real Madrid-keeper Thibaut Courtois er en passioneret gamer. Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix
Real Madrid-keeper Thibaut Courtois er en passioneret gamer. Foto: Javier Barbancho/Reuters/Ritzau Scanpix

Målet er at indsamle 100.000 dollar til verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, coronafond og levere lidt underholdning undervejs.

Midlet er den uofficielle racingserie ‘Race For The World’, hvor 17 racerkørere, en motorcykelkører og en enkelt superstjerne fra Real Madrid sætter hinanden i stævne foran computeren.

Danske Christian Lundgaard er med i det prominente selskab, som også tæller Formel 1-kørerne Charles Leclerc (Ferrari), Alexander Albon (Red Bull), Lando Norris (McLaren), George Russell (Williams), Antonio Giovinazzi (Alfa Romeo) og Nicholas Latifi (Williams).

Christian Lundgaard kører også for velgørenhed sammen med F1-stjernerne. Foto: Jan Sommer
Christian Lundgaard kører også for velgørenhed sammen med F1-stjernerne. Foto: Jan Sommer
 

Ferrari-stjernen har taget initiativet til esportsløbene, som afvikles i 2019-udgaven af Formel 1-spillet, og køres lørdag 11. april, tirsdag 14. april og fredag 17. april. Alle dage med start kl. 19.00.

- Charles, Arthur (Leclercs lillebror), Latifi og jeg kørte for sjov efter det vietnamnesiske virtuelle grandprix. Vi sad og talte en del og blev enige om, at vi skulle prøve at gøre en indsats i den her svære tid, siger Christian Lundgaard til Ekstra Bladet.

Han understreger, at denne lille serie på tre gange to løb ikke skal være en rival til F1's officielle esportsserie, hvor han også selv kører for Renault.

- Det er mest for sjov, for showet og velgørenhed, siger han. 

Hvordan passer Thibaut Courtois så ind i den gruppe?

Real Madrid-keeperen er faktisk temmelig hæderlig til at køre racerbil på computeren og har været en del af den unge gruppe af racerkørere, som fordriver tiden i isolation med at race mod hinanden.

De kører også, når der ikke streames som eksempelvis til Formel 1’s nye virtuelle grandprixserie.

Charles Leclerc er ophavsmanden til projektet. Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc er ophavsmanden til projektet. Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Den velgørende del af projektet foregår via indsamlingsplatformen Tiltify, hvor kørerne hver især samler ind til samme pulje - her finder du Lundgaards donationsside.

På streamingplatformen Twitch ser man løbet.

Her er links til Christian Lundgaard, Charles Leclerc og Thibaut Courtois.

Se også: Dansker slog F1-stjerner - én ting forstod han ikke

Se også: Lundgaard kan lande F1-sæde

0 kommentarer
Vis kommentarer