Sur Hamilton: Formel 1-pokalerne er for dårlige

Den forsvarende verdensmester har kastet sig ud i en utraditionel kamp forud for weekendens grandprix på hjemmebane

Hamilton og Nico Rosberg har vundet syv af sæsonens otte løb. (Foto: AP)
Hamilton og Nico Rosberg har vundet syv af sæsonens otte løb. (Foto: AP)

Næst efter at sidde bag et rat, er det vel bedriften, Lewis Hamilton har prøvet flest gange: At løfte pokaler.

Men det er blevet en opgave af de større, at smile, når han får dem overrakt, erkender den dobbelte verdensmester i Formel 1 nu.

Faktisk er det noget nær ulideligt, fordi trofæerne er så pokkers elendige...!

Det fortæller han i et interview med engelske The Telegraph onsdag.

- Vi skal bare lave bedre trofæer - det er chokerende, så dårlige de er. Trofæerne er så gode som...gokart-niveau. Det er virkelig skidt, siger briten.

Kevin Magnussen. (Arkivfoto: Jan Sommer) Formel 1 Skamfulde Honda-bosser kan droppe Kevins rival

- Formula Renault var bare små kasser med en bil i midten. Formel 3 var godt, og i begyndelsen af min Formel 1-karriere var trofæerne virkelig gode. Men nu er de bare forfærdelige, mand. De er så dårlige. Jeg har sagt det til Bernie (Ecclestone, red.), og han fik trofæ-manden ind i lokalet, og jeg sagde bare...you know...

Plastic-trofæ på Silverstone
Det kommer i optakten til løbet, han allerhelst vil vinde: det britiske grandprix på Silverstone i den kommende weekend.

Skulle det ende med Hamilton-triumf, venter der ham endnu en kedelig oplevelse.

Hamilton vil gøre alt for, at Rosberg ikke bliver verdensmester. (Foto: AP) Formel 1 Hamiltons stikpille til team-rival: Bare Nico ikke vinder

Arrangørerne har offentliggjort et billede af trofæet, vinderen får til ejendom. Som det har været tilfældet tidligere, vil det igen være et plastic-trofæ. Ikke det klassiske trofæ, der er lavet af guld. Det fik Hamilton til at reagere.

- Hvor er guldtrofæet? Det er det eneste trofæ, der hører til Silverstone. Sidste år gav de mig en plastic-ting, og det var lidt ligesom 'Det er ikke det rigtige trofæ, det er GP2-agtigt, ikke Formel 1-værdigt. Guld-trofæet er virkelig specielt. Det ville være fantastisk, hvis hvert land havde et trofæ som det, som blev mere og mere karakteristisk, som årene går. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor de ikke laver de samme mere.

- Så I det, de havde i Monaco? Det seneste i Østrig var af træ, hele tingene var af træ. Bunden var vist af bly. Jeg mener...what? Det bør da være af sølv...

19 kommentarer
Vis kommentarer