Tidligere verdensmester: Det kommer til at gøre ondt på McLaren

Den tidligere verdensmester forventer en hård start på sæsonen for Kevin Magnussens team. Meget hård

Kevin Magnussen, Fernando Alonso og Jenson Button ved præsentationen i England. (Foto: McLaren)
Kevin Magnussen, Fernando Alonso og Jenson Button ved præsentationen i England. (Foto: McLaren)

Det kan gå hen og blive et meget langt og meget sejt træk for McLaren-Honda denne sæson.

Det er den måske ikke så overraskende melding fra den tidligere verdensmester i Formel 1, Damon Hill.

Han forventer en overordentlig svær sæson for det engelske team med den japanske motor, der har haft så svær en forsæson med dårlige tests, en racer, der har svigtet, og senest Fernando Alonsos ulykke i Barcelona.

Med hele teamet ankommet til Melbourne, hvor årets første grandprix køres i weekenden, gætter Hill ikke på topplaceringer til Jenson Button og Kevin Magnussen.

Se også: Formel 1-legende: Der er noget, der ikke stemmer

- Der kommer til at være smerte. Masser af smerte, lyder den dramatiske melding fra Damon Hill.

Forventer beskeden sæsonstart
- Jeg forventer en beskeden sæsonstart, men uanset hvordan de kommer fra land, forventer jeg jævnlige top seks-placeringer samt en podieplacering ved sæsonafslutningen, siger han.

Kevin Magnussen blev nr. 2 sidste sæson i Australien - så godt går det nok ikke i år (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 6. mar. 2015 - kl. 14:51 Frygter ikke for Kevin Magnussens comeback

McLaren har gennemført meget få runder i træningen i Jerez og Barcelona forud for sæsonen - næsten 1000 færre end rivalerne fra Mercedes.

Netop afstanden til konkurrenter som Ferrari, Mercedes, Red Bull og Williams giver grund til at tro på, at det bliver op ad bakke for McLaren.

- På et eller andet tidspunkt skal det jo begynde at fungere for McLaren-Honda, men Formel 1 er svært. Der er så meget teknologi, og feltet er spækket med stærke hold, siger Damon Hill.

McLaren har ikke vundet et grandprix siden 25. november 2012, da Jenson Button kørte først over stregen i Sao Paulo, Brasilien.

Damon Hill i pitten ved sidste års australske grandprix. (Arkivfoto: Jan Sommer)
Damon Hill i pitten ved sidste års australske grandprix. (Arkivfoto: Jan Sommer)
 

12 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere