Tom K. skal dække Formel 1: Det bliver et festfyrværkeri

Le Mans-legenden skal dække Formel 1-sæsonen for TV3 Sport. Og han glæder sig!

Følg Formel 1

Det i forvejen kompetente hold af journalister og eksperter hos TV3 Sport får denne sæson lige en stjerne mere på holdet.

Tom Kristensen har meldt sig under fanerne og skal fra studiet i København være ekspert på de mange Formel 1-løb.

Det meddeler Viasat i en pressemeddelelse onsdag.

Og den nidobbelte Le Mans-vinder glæder sig. Til at følge Kevin Magnussen i sin Haas-racer - men så sandelig også til resten af feltet.

– Som dansker holder vi selvfølgelig altid et ekstra øje på Kevin Magnussen og præstationerne i hans nye Haas-team. Men der er rigtigt mange andre spændende ting i årets sæson.

- Jeg tror, sæsonen bliver et festfyrværkeri. Ikke mindst på grund af de mange nye, aggressive ændringer af reglementet, hvor bilerne er hurtigere, ser bedre ud og lyder lidt voldsommere, siger han.

- Hvor kørernes fysik og præcision bliver mere udfordret end tidligere. Hvor står Ferrari? Kan Hamilton fortsætte dominansen med Mercedes? Og hvad med kometen Max Verstappen?

- Jeg glæder mig enormt meget til en spændende sæsonen med hele det stærke team fra TV3 SPORT, og jeg håber at kunne bidrage med nuancer og forhåbentlig lidt inside-viden til de danske Formel 1 fans, siger Tom Kristensen.

Peter Palshøj fortsætter som ankermand i studiet, mens Luna Christofi fortsætter med at guide seerne gennem de i alt 20 løb sæsonen igennem.

I cirka halvdelen af løbene vil Tom Kristensen være medkommentator, skriver Viasat.

Men det er ikke hans eneste job i denne sæson.

For han fortsætter med at være såkaldt FIA Steward til udvalgte løb.

Viasat fortsætter desuden med at have de tidligere topkørere John Nielsen og Nicolas Kiesa samt kommentator Jens Hansen på holdet.

Haas' akilleshæl driller stadig: 'Jeg kan ikke leve med det'

Formel 1-legende slår alarm inden sæsonstart

Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets Formel 1-grid

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort
LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+