Tordenbyger i horisonten: Renault ramt af ny punktering

Tredje træning blev kørt under våde forhold - tordenbyger ventes under kvalifikationen

Vejret er slået om i Shanghai, hvor der ventes en våd kvalifikation - til gengæld loves der tørvejr søndag til løbet. (Foto: Jan Sommer)
Vejret er slået om i Shanghai, hvor der ventes en våd kvalifikation - til gengæld loves der tørvejr søndag til løbet. (Foto: Jan Sommer)

SHANGHAI (Ekstra Bladet): Under fredagens træning nåede Kevin Magnussen blot at få kørt seks omgange og lavet en smule aerodynamisk arbejde, inden et defekt hjulophæng satte en tidlig stopper for dagen.

Lørdag forberedelser blev også ødelagt – denne gang af dårligt vejr.

Fra første ende af dagen i Shanghai stod det ned i stænger, og farven på horisonten var skiftet fra lysegrå smog til uigennemsigtig mørk tåge.

Først et kvarter inde i den sidste træning var banen ’tør’ nok til at komme sikkert rundt på regnsvejrsdæk.

Kevin Magnussen var sammen med Toro Rossos Carlos Sainz de flittigste med ni omgange …

Kevin Magnussen nåede både at trille omgange på regnvejrsdæk og intermediate-dæk. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen nåede både at trille omgange på regnvejrsdæk og intermediate-dæk. (Foto: Jan Sommer)
 

I Renaults garage blev der rynket på brynene, da teamet var udsat for endnu en punktering. Denne gang var det Jolyon Palmer, som var uheldig - og på højre bagdæk.

Umiddelbart lignede det en normal punktering i modsætning til Kevin Magnussen, som skete på grund af en fejl i det bagerste hjulophæng.

Pirelli var dog hurtige til at hive dækket til undersøgelse. Dækleverandøren har været udsat for kritik for at køre med for højt dæktryk i Kina – under træning har der nu været fire punkteringer.

Formel 1 - 15. apr. 2016 - kl. 11:56 Kevin: Jeg kørte 300 km/t … så begyndte den at danse

Alle kørere nåede at få trillet mindst en omgang, om end hverken Mercedes, Red Bull eller McLaren satte en tid.

Selv om vejret klarede en smule op, lover den lokale vejrudsigt tordenbyger og lyn hele eftermiddagen lokal tid, hvor der efter planen skal køres kvalifikation.

Først sidst på dagen forudser meteorologerne, at regnen stopper – søndag til løbet skal det holde helt tørt.

Der var ophold i vejret, da Kevin Magnussen og hans personlige træner Thomas Jørgensen ankom. (Foto: Jan Sommer)
Der var ophold i vejret, da Kevin Magnussen og hans personlige træner Thomas Jørgensen ankom. (Foto: Jan Sommer)

Selv om Kevin Magnussen traditionelt set er god i regnvejr, er det ingen umiddelbar fordel for ham. Med så få omgange bliver det ikke nemt at sætte bilen rigtigt op til et tørvejsløb, og så ved teamet endnu ikke, hvordan bilen er i regnvejr sammenlignet med konkurrenterne.

- Regn mikser tingene, men det kan gå begge veje for os, så det er ikke rigtig noget, jeg tænker på, sagde Kevin Magnussen op til weekenden.

Se om kvalifikationen regner væk fra klokken 09.00 dansk tid på ekstrabladet.dk

Horisonten over Shanghai International Circuit ser ikke for lovende ud. (Foto: Jan Sommer)
Horisonten over Shanghai International Circuit ser ikke for lovende ud. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussens fredag blev ødelagt på grund af dette uheld:

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere