Totalsmadret: Kevin i kæmpe crash

Kevin Magnussens kvalifikation i Canada sluttede i den berømte ‘Wall of Champions’ - risikerer pitlanestart

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Circuit Gilles Villeneuve. Producer: Martin Lorentsen

MONTREAL (Ekstra Bladet): Michael Schumacher, Damon Hill og Jacques Villeneuve er de verdensmestre, som har lagt navn til den berømte ‘Wall of Champions’ på Circuit Gilles Villeneuve.

Alle smadrede deres racere der i 1999. Siden har verdensmestrene Nico Rosberg, Jenson Button og Sebastian Vettel også ramt den for hårdt ...

Årets kvalifikation krævede lørdag et dansk offer uden VM-titler, da Kevin Magnussen præsterede sit næststørste crash i Formel 1 - efter ulykken som Renault-kører i 2016 i Belgien.

Han lå på grænsen til at nå ind i top ti og var flyvende på sit sidste forsøg. Desværre lidt for flyvende, da han satsede for meget i den svære og hurtige chikane.

Bagenden af Haas-raceren snittede muren, og ved den høje hastighed var det nok til at sende den hårdt i barrieren på den anden side.

I princippet kvalificerede Magnussen sig som tier, mens det røde flag, hans ulykke forårsagede, sendte både Max Verstappen og teamkammeraten Romain Grosjean ud i mørket i Q2. Ingen af dem nåede at få færdiggjort deres sidste forsøg og lå uden for top ti. 

Men skaderne på Haas-raceren ser så omfattende ud, at der som minimum skal en ny gearkasse til, hvilket koster fem placeringers straf.

Haas-raceren havde det ikke for godt efter det crash. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
Haas-raceren havde det ikke for godt efter det crash. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
 

Pitlane-start kan også komme på tale, da teamet måske er nødt til at ændre på konfigurationen på bilen. Danskeren benyttede denne weekend Ferraris nye hydrauliske baghjulsophæng, og dem har de ikke nødvendigvis flere af i reserve.

Den danske Formel 1-kører slap uskadt fra ulykken, men hvor han starter løbet søndag aften bliver først afgjort op ad dagen. Kan han nøjes med en skiftet gearkasse, betyder det start fra 15. pladsen, men på brugte softdæk, og de er ikke meget bevendt på denne bane.

Så pitlanen på friske dæk kan vise sig som den fornuftige beslutning.

Hvis Haas kan finde noget fart i løbstrim, er der stadig muligheder for at score point.

For to uger siden i Monacos smalle gader var kvalifikationen og timingen af et enkelt pistop, hvad der afgjorde løbet.

Circuit Gilles Villeneuve har lange langsider med DRS, så det er en helt anden historie. To pitstop er bestemt blandt strategi-mulighederne.

Hvilket alle dem, som starter løbet på brugte dæk, kan blive tvunget til. Under træningerne faldt den blødeste type MEGET hurtigt sammen.

Kevin Magnussen var okay efter uheldet, men skulle en tur forbi lægecenteret, som det er standard efter et stort crash. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen var okay efter uheldet, men skulle en tur forbi lægecenteret, som det er standard efter et stort crash. Foto: Dan Mullan/Ritzau Scanpix
 

Se også: Haas fjerner omstridt logo

Formel 1 - 8. jun. 2019 - kl. 07:22 Kevin slap med skrækken

Renaults Nico Hülkenberg forventer ligefrem en trafikprop ved indgangen til pitten efter få omgange, fordi de brugte softdæk mister flere sekunder efter kort tids brug. Hvilket kan vise sig at blive en fordel for dem, som starter på friske dæk uden for top ti.

Under kampen om pole-position kom Mercedes’ Valtteri Bottas også galt af sted og spandt rundt, så finnen må nøjes med en startplads som sekser.

Ferrari overraskede til allersidst, og Sebastian Vettel scorede sin første pole-position i 17 løb. Efter ham fulgte Lewis Hamilton og Charles Leclerc, mens Renaults Daniel Ricciardo viste styrke.

Renault-motoren kan endelig skrues helt op under tidtagningen efter nogle tekniske problemer, og her var det godt nok til, at australieren kunne kvalificere sig som firer foran Red Bulls Pierre Gasly.

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

Sport og Spil Debriefing fra Monaco: Fænomenal Kevin på Ferrari-mission

159 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere