Tragisk start på F1-sæson: Løbsdirektør død

Det internationale motorsportsforbunds, FIA, chef for Formel 1, Charlie Whiting er død 66 år gammel

Lewis Hamilton og Sebastian Vettel mindes Charlie Whiting. Video: FOM

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Formel 1-sæsonen 2019 fik en tragisk start, da det internationale motorsportsforbund, FIA, natten til torsdag dansk tid meddelte, at løbsdirektøren for Formel 1, Charlie Whiting, er død, 66 år gammel.

Torsdag morgen lokal tid blev han ramt af en blodprop.

Charlie Whiting har været en del af Formel 1 siden 1977, hvor han arbejdede for Hesketh, hvorefter han rykkede til Brabham i 1980’erne.

Han blev ansat af FIA i 1988 og har været såkaldt ‘Race Director’ for Formel 1 siden 1997.

- Charlie Whiting var en fremragende Race Director, en central og uforlignelig person i Formel 1, som var legemliggørelsen af etikken og ånden i denne fantastiske sport. Formel 1 har mistet en trofast og karismatisk ambassadør i Charlie, udtaler Jean Todt, præsident for FIA.

Kevin Magnussen var ligesom alle andre i paddocken chokeret over den tragiske nyhed:

- Han var kørernes mand. Alle kørere gik til Charlie, når vi havde et problem. Han var altid åben, til at tale med og først og fremmest en venlig mand. Han har gjort så meget for Formel 1 og været med til at skabe, hvad sporten er i dag. Han var virkelig professionel, kompetent og vi vil alle savne ham, fortæller Haas-køreren.

Hos Liberty Media er den sportslige chef, Ross Brawn, knust over døsdfaldet.:   

- Jeg har kendt Charlie i hele mit racingliv. Vi arbejdede sammen som mekanikere, blev venner og har tilbragt så meget tid sammen på racerbaner over hele verden. Jeg blev fyldt med ufattelig sorg, da jeg hørte den tragiske nyhed. Jeg er knust. Det er ikke kun et stort tab for mig personligt, men for hele Formel 1-familien.

Sport og Spil Så vild er Kevins nye racer

Kevin Magnussen og Haas bør igen have chancen for at levere nogle store resultater - i hvert fald først på sæsonen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets grid

Som tv-seer hørte du mest til Charlie Whiting, når kørerne eller pitvæggen refererede til, at de nok skulle tale med Charlie. Han var eksempelvis ansvarlig for at sende episoder videre til løbets stewards.

Se også: Ups! Lukket topmøde om Kevin-kørsel blev sendt LIVE

Se også: Officielt: Ændring i Formel 1 vedtaget

Se også: Ekstra Haas-fokus: Det sker IKKE igen

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere