Annonce:
Annonce:

Tre Formel 1-grandprixer er officielt aflyst

Der bliver ingen Formel 1 i Aserbajdsjan, Singapore og Japan i år, meddeler arrangøren

Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet bliver yderligere tre grandprixer fattigere i 2020. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters
Kevin Magnussen og resten af Formel 1-feltet bliver yderligere tre grandprixer fattigere i 2020. (Arkivfoto) Foto: Lisi Niesner/Reuters
Annonce:
Følg Formel 1

Formel 1-sæson bliver forkortet med yderligere tre løb.

Arrangøren meddeler fredag på sin hjemmeside, at grandprixerne i Aserbajdsjan, Singapore og Japan officielt er aflyst i denne sæson på grund af coronapandemien.

- Som et resultat af de løbende udfordringer, som Covid-19 giver, har vi og vores samarbejdspartnere i Aserbajdsjan, Singapore og Japan besluttet at aflyse løbene i denne sæson, skriver arrangøren.

- Beslutningen er truffet på grund af forskellige udfordringer, som vores samarbejdspartnere står over for i de respektive lande.

Tidligere på måneden bekræftede Formel 1 datoerne for de første otte løb i sæsonen. Den tager sin begyndelse i Østrig 5. juli.

Trods de tre aflysninger fredag regner man stadig med, at sæsonen vil ende med at have 15-18 grandprixer.

Oprindeligt skulle sæsonen have indeholdt 22 grandprixer, hvilket ville have været ny rekord.

Ud over de tre seneste er også grandprixerne i Australien, Holland, Monaco og Frankrig aflyst i denne sæson.

Formel 1-ledelsen sidder for tiden og forsøger at planlægge resten af den noget vingeskudte sæson.

- Tingene går hurtigt, men vi har stadig god tid, siger Ross Brawn, som er Formel 1's motorsportschef.

- Vi har mange forskellige muligheder, og vi føler os sikre på, at vi får en fantastisk anden halvdel af sæsonen.

En af de løsninger på coronaudfordringer, som allerede er sat i værk, er at et par af de europæiske baner kommer til at afholde to grandprixer.

Det gælder foreløbig Red Bull Ring i Østrig, som lægger asfalt og paddock til grandprixer både 5. og 12. juli, mens Silverstone i England afholder grandprix både 2. og 9. august.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: