Tre timer senere: Ny F1-farce

Max Verstappen fik lov til at beholde sin og Red Bull-Hondas første sejr, men ikke uden endnu et grotesk efterspil

Max Verstappen jubler over sin første sejr i år, som også er Hondas første sejr, siden de vandt tilbage til Formel 1. Derfor var japanernes boss med ham på podiet. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix
Max Verstappen jubler over sin første sejr i år, som også er Hondas første sejr, siden de vandt tilbage til Formel 1. Derfor var japanernes boss med ham på podiet. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Farcen er fuldendt.

På et tidspunkt, hvor Formel 1 kæmper med faldende seertal og kedeligt race tog Østrigs Grand Prix en grotesk drejning.

For tredje løb i træk havde dommerne afgørende indflydelse på resultatet - med lang votering.

Over tre timer gik fra Max Verstappen blev hyldet af det orange hav på Red Bull Ring for sin første sejr i år og motorleverandøren Hondas første siden 2006, til sejren rent faktisk var bekræftet.

Alt sammen på grund af lidt hjulgnubberi, da han i den hæsblæsende afslutning indhentede og overhalede Ferraris Charles Leclerc. De sidste par omgange var det mest underholdende race, der har været i kampen om en sejr i år - og så kunne det hele have været annulleret med endnu en straf.

- Vi havde lidt kontakt, men for mig er det bare hård racing, som er bedre end bare at følge rundt efter hinanden og have kedelige løb, sagde Max Verstappen efterfølgende.

To gange angreb Verstappen Ferraris stortalent, og italienerne var ikke tilfredse med det andet forsøg.

- Sejren kunne være og burde være din, sagde Leclercs ingeniør lige efter ternet flag.

På den efterfølgende pressekonference var monegaskeren diplomatisk i sit syn på situationen.

- Red Bull var meget hurtige i dag og bedre til at håndtere dækkene. Føler jeg, at overhalingen var korrekt? Nej, ikke den anden. Resultatet ville formentlig have været det samme. Men sådan bør man ikke overhale, konstaterede han.

Charles Leclerc var naturligvis skuffet efterfølgende. Ligesom mange af konkurrenterne led også Ferrari-raceren i varmen. Foto: Erwin Scheriau/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc var naturligvis skuffet efterfølgende. Ligesom mange af konkurrenterne led også Ferrari-raceren i varmen. Foto: Erwin Scheriau/Ritzau Scanpix
 

Tom Kristensen sad i orkanens øje som denne uges racing steward. Han og det øvrige dommerpanel har efterhånden en umulig opgave, hvor ingen er tilfredse.

Problemet er kravet om ensartethed i straffe og et stort reglement, som danner præcedens.

At den mangeårige løbsdirektør Charlie Whiting gik bort tidligere i år, gør ikke situationen lettere.

Max Verstappen havde albuerne ude, som Kevin Magnussen kan finde på at gøre det.

Ferrari er dog tossede over at miste denne sejr, når dommerne i Canada for to løb siden fratog Sebastian Vettel sejren for lidt for aggressivt forsvar. I Frankrig var den gal med Daniel Ricciardo - læs mere her.

Tyskeren går dog ind for, at der slækkes på reglerne, så han og kollegaerne får lov til at gå til stålet. Kort efter ternet flag sagde han:

- Jeg har ikke set, hvad der skete. Var det ikke fair, var det ikke fair. Men jeg er ikke fan af at overlade disse beslutninger til folk, som sidder i en stol. Os der sidder i bilerne er bedst til det. Det er racing. Vi kæmper ikke om en børnehave-pokal. Vi er alle voksne - nogle yngre eller ældre end andre - men de burde lade os i fred.

Mercedes var helt ved siden af sig selv denne weekend med Valtteri Bottas på tredjepladsen og Lewis Hamilton som femmer. Bilerne led under de høje temperaturer og var nødt til skrue ned for motoren for at holde til mål.

Se også: F1-stjerner har fået nok: Reagerer i 11. time

Se også: Bizart efterspil: Ferrari raser over 'blinde dommere'

Se også: Nyt skørt efterspil: F1-stjerne degraderet

Gennemført forfærdelig dag for Kevin Magnussen. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix Formel 1 - 30. jun. 2019 - kl. 16:42 Udkogt Kevin: Game over efter tyvstart

94 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere