Trist Kevin-besked

Ferrari er ikke konkurrencedygtige før 2022, mener Ferrari-boss John Elkann. Det kan få enorm betydning for Kevin Magnussen, da Haas-raceren kører rundt med en Ferrari-motor

Se højdepunkterne fra Ungarns Grand Prix her. Video: Reuters

- Mit største resultat nogensinde, jublede Kevin Magnusen i Ungarn efter genistregen, der var med til at sikre ham sæsonens første point.

Der kan dog være lange udsigter til større resultater for danskeren i Haas-raceren, som har en Ferrari-motor. Hverken Ferrari, Haas eller Alfa Romeo, som er de tre teams i feltet med Ferrari-motorer, er kommet godt fra land i denne sæson.

Ferrari kan ikke følge med de andre topteams og indtager en pinlig femteplads i konstruktørmesterskabet, mens Haas og Alfa Romeo blot har hentet tre point samlet. Ferrari-motoren mangler simpelthen fart i forhold til konkurrenterne.

Og fremtiden vil ifølge Ferrari-formand John Elkann fortsætte med at se dyster ud.

- Nu lægger vi grundlaget for at blive konkurrencedygtige og begynde at vinde igen, når reglerne ændres i 2022. Det er jeg overbevist om.

- I år er vi ikke konkurrencedygtige, fordi der er fejl på bilens design. Vi har haft en række af strukturelle svagheder, som har eksisteret i noget tid omkring aerodynamikken. Vi har også mistet motorkraft.

- Virkeligheden er, at vores bil ikke er konkurrencedygtig. VI har set det på banen og vil se det igen, siger John Elkann til italienske Gazzetta Dello Sport.

Først, når reglementet ændres, forbedres mulighederne for Haas. Det er dog slet ikke sikkert, at de er i Formel 1 til den tid. Det har ejer Gene Haas endnu ikke besluttet. Foto: Andy Hone/LAT Images
Først, når reglementet ændres, forbedres mulighederne for Haas. Det er dog slet ikke sikkert, at de er i Formel 1 til den tid. Det har ejer Gene Haas endnu ikke besluttet. Foto: Andy Hone/LAT Images

Overvej ny motorleverandør
Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt luftede lige inden Ungarns Grand Prix idéen om, at Haas skal overveje at droppe Ferrari-motoren.

- Måske kunne et håb for Haas være at overveje skift af motorleverandør, men det er omvendt ikke nemt, når italienske Dallara laver bilen, og man hos Haas har et ret tæt samarbejde med Ferrari omkring udvikling, siger Watt, som også mener, at 'der bør rulle hoveder hos Ferrari' - læs mere her (+).

Ferrari-motoren er faktisk lige nu den dårligste i feltet - læs mere her.

Günther Steiner - her under vintertest - har et par travle måneder foran sig. Først skal holdets fremtid afklæres. Hvis der er et Haas-team i 2021, skal han om en måned eller to se på kørere. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Ungarn: Kørerkabale hos Haas

Kevin Magnussen får topkarakter fra Jason Watt. Foto: Darko Bandic/Ritzau Scanpix Sport og Spil Watts karakterer: Jubler over Kevin

Nogen burde have forudset, at smuthuller i reglementet blev lukket, mener Jason Watt. Foto: Mark Thompson/POOL/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ferraris dybe hul: - Der bør rulle hoveder

100 kommentarer
Vis kommentarer