Trods hurtigt udlæg: Tricky udfordring venter Haas

Det drilske hypersoft bliver endnu en gang nøglen til point for Haas, som dog fredag gik mere ud af dækket, end da det senest var i brug

Kevin Magnussen tegner og fortæller til dæk-eksperten Tomi-san og chefingeniør Ayao Komatsu. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen tegner og fortæller til dæk-eksperten Tomi-san og chefingeniør Ayao Komatsu. Foto: Jan Sommer

ABU DHABI (Ekstra Bladet): På papiret så det under fredagens træninger godt ud for Kevin Magnussen og Romain Grosjean, som bejler til at være bedste midterhold til sæsonens sidste grandprix.

Men under overfladen lurer en udfordring, og der er ingen garantier for, at Haas-duoen kan holde Renault og Force India bag sig, når det bliver alvor til tidtagning. 

- En temmelig god fredag, men det er altid tricky her. Første træning er i stærk solskin og meget varm, men til den anden køler det meget ned, så det er svært at lære ret meget mellem sessioner på grund af temperaturforskellene, forklarer Kevin Magnussen.

- Men bilen så ud til at fungere godt i begge sessioner, hvilket er gode nyheder.

Udfordringen bliver at få det maksimale ud af det hypersoft-dæk, som har drillet Haas-teamet stort set hver gang, det har været i brug.

Efter træningerne havde Kevin Magnussen en længere debat med chefløbsingeniør Ayao Komatsu og dækeksperten Hiroshi Tomitsuka, hvor især de brugte hypersoft blev studeret nøje. 

- Det handler om at finde ud af, om det skal være varmere eller koldere, og det kan være lidt svært at vide, hvilken vej man skal gå. Det kigger vi på henover aftenen, og jeg håber, vi går den rigtige vej, siger Magnussen.

Løbet og kvalifikation køres ved solnedgang med langt køligere temperaturer end til første og tredje træning. Foto: Jan Sommer
Løbet og kvalifikation køres ved solnedgang med langt køligere temperaturer end til første og tredje træning. Foto: Jan Sommer

Se også: Alt gik galt: Alligevel fester de hos Haas

Se også: F1-team præsenterer ny kører: Ufatteligt comeback

På den enkelte omgang så begge Haas-kørere ud til at kunne sætte en hurtig tid sammen, men tricket bliver at få dem til at holde i selve løbet.

Allerede efter fem omgang begynder de at falde fra hinanden.

Feltet er så tæt, at Kevin Magnussen ikke tør udstede garantier om Haas-racere i top ti til årets sidste kvalifikation. 

- Renault og faktisk også Force India ser stærke ud, så det er svært at sige, men det så okay ud, siger han.

Kevin Magnussen i debat Ayao Komatsu (t.v.), mens Haas' nye  dækspecialist Hiroshi Tomitsuka lytter med. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Chefingeniørens forklaring: Stor forskel på Kevin og Romain

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

Red Bulls Max Verstappen gik hårdt til Esteban Ocon efter Brasiliens Grand Prix. Foto: ritzau scanpix Sport og Spil På kollisionskurs: F1's nye arvefjender

McLaren har været på afveje siden 2013-sæsonen. Foto: AP Sport og Spil Hvor dybt falder de? F1-giganter på afveje

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere