Trods Kevins regnvejrs-bommert: - Selvtilliden fejler ingenting

En enkelt rigtig dårlig omgang kostede Kevin Magnussen dyrt i Tyskland, men danskeren forsikrer, at han ikke har glemt, hvordan man kører i regnvejr

Kevin Magnussen har ikke noget imod lidt regnvejr. I hvert fald ikke når han kører. Foto: All Over Press
Kevin Magnussen har ikke noget imod lidt regnvejr. I hvert fald ikke når han kører. Foto: All Over Press

HUNGARORING (Ekstra Bladet): Spredte byger over Hockenheim kostede sidste weekend en stensikker sjetteplads til Kevin Magnussen.

Regn kan blive en faktor igen denne weekend i Ungarn, men den 25-årige dansker forsikrer, at han skam ikke har glemt, hvordan man begår sig i vådt og skiftende føre.  

- Jeg lavede en omgang, som var rigtig dårlig, og der hentede Hülkenberg mig. Så var jeg endnu mere under pres. Faktisk laver jeg tre fejl, som blev rigtig dyre. Du kan ikke sige, at det var uheldigt, men når du først laver en fejl, og du mister temperatur i dækkene, er det nemt at lave endnu en. Det er en ond cirkel, siger Magnussen, da Ekstra Bladet taler med ham på Hungaroring.

- Jeg har haft rigtig gode løb i regnvejr tidligere. Min første tidtagning i Formel 1 var i sindssygt regnvejr, og med alle de hvide streger (fra den offentlige vej i Albert Park, som bliver glatte, red.), er det noget af det sværeste, du kan køre i. Det er stadig min bedste tidtagning, siger han.

Fjerdepladsen under kvalifikation i Australien tangerede han siden i 2014-sæsonen på Hockenheim.

Formel 1 - 25. jul. 2018 - kl. 12:46 Ferrari-præsident død efter pludselig sygdom

Faktisk har danskeren også kørt et karrierens allerbedste løb i silende regn netop i Ungarn, hvor han i 2013 startede sidst i et Formel Renault 3.5-løb og kørte sig frem på andenpladsen.

- Det er ikke selvtilliden, det kniber med!

- Som udgangspunkt har jeg intet imod regnvejr. Ligger man sekser igen og fører B-klassen, vil du bare gerne have, at forholdene ikke ændrer sig. Jeg havde styr på det, og motoren skulle gå i stykker, før jeg ikke fik den sjetteplads. Så er det irriterende, at det begynder at regne, og man tænker, hvad fanden skal det til for. Sådan er det nogle gange, konstaterer danskeren. 

Kevin Magnussen på en drivvåd Hockenheimring. Foto: All Over Press
Kevin Magnussen på en drivvåd Hockenheimring. Foto: All Over Press

Lige da hjelmen kom af i søndags var han temmelig knotten over beslutningerne fra pitvæggen. Torsdag i Ungarn så han mere nuanceret på situationen.

- Det var tricky, og det var meget kort tid til at træffe en beslutning. Jeg traf beslutningen om at gå i pit, men så så, at Romain gjorde det samme.

Problemet for Haas var, at bilerne lå så tæt på banen, at Kevin Magnussen kom til at holde i kø i pitten og mistede for meget tid.

- Der var vist bare en del miskommunikation på meget kort tid med en masse folk på radioen inklusiv kørerne. Så skal det gå galt. Det ville have været bedre med to forskellige strategier, så vi ikke lavede en ‘double shuffle’ to gange.

- Men jeg kunne også have gjort det anderledes og bedt om blive pittet tidligere. Vi skal alle gøre det bedre i sådan et tilfælde, siger Magnussen.

I bagklogskabens lys ville Günther Steiner også gerne have undgået at pitte sine kørere, men var stadig glad for, at det trods alt lykkes at score store point med den ene bil.

Se også: Haas træffer underlig beslutning: Mening med galskaben

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere