Trods lovende start: Her kan Renault forbedre sig massivt

Renault-lejren er tilfreds med åbningen på sæsonen, men teamets tekniske direktør, Nick Chester, udpeger dog særligt ét specifikt område, hvor man kan blive meget bedre

Renault-raceren kom fint fra land i Spanien under forrige uges test. Men der er stadig store rum for forbedring, påpeger holdets tekniske direktør Nick Chester. (Foto: Jan Sommer)
Renault-raceren kom fint fra land i Spanien under forrige uges test. Men der er stadig store rum for forbedring, påpeger holdets tekniske direktør Nick Chester. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen var selv inde på det, da han i sidste uge gjorde status på sin og Renaults tilbagevenden i Formel 1. Danskeren følte sig tilpas i sin franske racer, da den lå stabilt i svingene og var let at kontrollere.

Og med sammenlagt 264 omgange i bilen på Circuit de Barcelona-Catalunya havde den tidligere McLaren-kører et solidt grundlag for at komme med en fyldestgørende vurdering.

De 1228 tilbagelagte kilometer på den spanske bane gjorde ham selv og Renault godt i forhold til den videre proces. Og alt i alt har begyndelsen på 2016-sæsonen været yderst tilfredsstillende for det genopstandne fabriksteam.

Man fik svar på flere spørgsmål i Catalonien og er samtidig blevet klar over, hvor der endnu er mange muligheder for forbedring.

Renaults tekniske direktør, Nick Chester, er optimist, men også realist, når han i et interview med motorsport.com ridser linjerne op efter den første halvdel af de to test-sessioner i Spanien.

- Tilbagemeldingerne fra kørerne har været gode, fordi de siger, at den (Renault-raceren, red.) er meget forudsigelig og konsekvent at køre i. De kan lide balancen. Så det føles som en ganske god start, siger Chester, der dog sagtens kan finde rum for forbedring.

- Jeg er sikker på, at vi vil forsøge at få bilen til at få et bedre greb samt mere downforce, fordi der er en masse udvikling at gøre på dette område, siger han.

Kevin Magnussen og Renault fik i sidste uge taget hul på de forberedende test til sæsonstarten. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen og Renault fik i sidste uge taget hul på de forberedende test til sæsonstarten. (Foto: Jan Sommer)

Fokus på aerodynamik
Den nuværende Renault-racer, der i grove træk er en kombination af opgraderet Lotus-materiale tilsat en ny fransk 'power unit', lider under, at der i forrige sæson ikke blev foretaget mange opdateringer på det tekniske område.

Men sådan bliver det ikke i år, fastslår Chester. For i modsætning til Lotus er Renault ikke i knæ, når det gælder et økonomisk råderum.

- Jeg tror, at det, der vil tage tid at bygge op, er fabrikant-delene. Det aerodynamiske område led under den (Lotus', red.) finansielle status, så det vil tage et stykke tid at få det tilbage i omdrejninger, siger Chester.

Den tekniske direktør kan dog glæde sig over, at Renault - så at sige - er landet på benene efter, at man i forrige uge reelt tog hul på et nyt kapitel i den franske bilfabrikants Formel 1-historie.

Se også: Kevins Renault-boss: Derfor er det ren luksus

Kevin Magnussen måtte forlade sin Renault-racer ude på banen et par gange i Spanien. Men alt i alt var det en lovende debut for ham og det franske team. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen måtte forlade sin Renault-racer ude på banen et par gange i Spanien. Men alt i alt var det en lovende debut for ham og det franske team. (Foto: Jan Sommer)

Og det er ikke kun internt, at der har været optimisme at spore over Renaults præstation under testen i Spanien.

Autosports Gary Anderson, der tidligere har arbejdet som Formel 1-designer, hæftede sig også i positive vendinger omkring Renault i sin gennemgang af de 11 holds præstationer på Circuit de Barcelona-Catalunya.

For alt, der blev leveret af Renault i det spanske, skal ses i lyset af, at holdet har haft kort tid til forberedelse siden overtagelsen af Lotus.

- Med de kommende ændringer i regelsættet for 2017, kan det tage et par år før vi ser det reelle potentiale hos dette team. Så Renault skal blot være solide i denne sæson, og de så ikke ud til at være andet end det i sidste uges test, lyder det fra Anderson.

Renault vil ligesom de 10 øvrige Formel 1-hold teste fra tirsdag til fredag i denne uge. Her vil banen, hvor det spanske grandprix afvikles til maj, igen udgøre rammen for de sidste forberedelser til sæsonen, der begynder 20. marts i Australien.

Sådan gik det i sidste uges Formel 1-test:

Programmet for ugens Formel 1-test

 

Dag 1 - tirsdag 1. marts

Mercedes: Nico Rosberg (morgen); Lewis Hamilton (eftermiddag)

Ferrari: Kimi Räikkönen

McLaren: Fernando Alonso

Red Bull: Daniil Kvyat

Toro Rosso: Max Verstappen

Williams: Valtteri Bottas

Force India: Nico Hulkenberg

Sauber: Felipe Nasr

Renault: Kevin Magnussen

Haas: Esteban Gutierrez

Manor: Rio Haryanto

 

Dag 2 - onsdag 2. marts

Mercedes: Lewis Hamilton (morgen); Nico Rosberg (eftermiddag)

Ferrari: Sebastian Vettel

McLaren: Jenson Button

Red Bull: Daniel Ricciardo

Toro Rosso: Carlos Sainz

Williams: Valtteri Bottas

Force India: Sergio Perez

Renault: Kevin Magnussen

Sauber: Marcus Ericsson

Haas: Esteban Gutierrez

Manor: Endnu ikke fastlagt

 

Dag 3 - torsdag 3. marts

Mercedes: Nico Rosberg (morgen); Lewis Hamilton (eftermiddag)

Ferrari: Kimi Räikkönen

McLaren: Fernando Alonso

Red Bull: Daniil Kvyat

Force India: Nico Hulkenberg

Toro Rosso: Max Verstappen

Williams: Felipe Massa

Renault: Jolyon Palmer

Sauber: Felipe Nasr

Haas: Romain Grosjean

Manor: Endnu ikke fastlagt

 

Dag 4 - fredag 4. marts

Mercedes: Lewis Hamilton (morgen); Nico Rosberg (eftermiddag)

Ferrari: Sebastian Vettel

McLaren: Jenson Button

Red Bull: Daniel Ricciardo

Toro Rosso: Carlos Sainz

Williams: Felipe Massa

Force India: Sergio Perez

Renault: Jolyon Palmer

Sauber: Marcus Ericsson

Haas: Romain Grosjean

Manor: Endnu ikke fastlagt

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere