Trods rodet Haas-kval: Ufattelig start

Begge Haas-kørere var overbevist om, at de kunne have kørt endnu bedre omgange i Australien, selv om de gav teamet en drømmestart som ‘best of the rest’

Jason Watt kigger nærmere på banen i Melbourne. Producer: Martin Lorentsen

MELBOURNE (Ekstra Bladet): På papiret strålede begge Haas-kørere i årets første kvalifikation. Teamet udnyttede, at Red Bull dummede sig med Pierre Gasly, så Romain Grosjean og Kevin Magnussen starter sekser og syver søndag morgen.

Men faktisk var den en lidt rodet kvalifikation for dem begge med flere fejl undervejs.

I den danske side af garagen betød en bommert i allerførste forsøg, at der kun var et sæt tilbage til den tællende omgang allersidst, hvilket fik ordene ‘lorteomgang’ med fra hr. Magnussen.

Både han og Romain Grosjean følte, at der var endnu mere i den. Ikke nok til at fange Ferrari som nærmeste rival, men ikke desto mindre yderst positivt for den kommende tid.

- Jeg er godt tilfreds med denne start på sæsonen. Vi har været håbefulde, hvad angår vores potentiale, men det er altid nervepirrende, før du kan bevise det på banen. Hvad vi gjorde i dag. Vi ser igen godt ud, konstaterer Kevin Magnussen, da Ekstra Bladet taler med ham i Australien.

- Henover vinteren har det været en stor udfordring med de nye regler. Det er ufatteligt, at det her hold kan fortsætte med at være så konkurrencedygtige, som vi var i dag.

- Jeg burde nemt have været igennem på et sæt dæk i Q1; det var min fejl. Så har man kun et skud i Q3, og det var ikke for kønt. Jeg er meget, meget glad for den bil, som teamet har givet os ved starten af sæsonen.

- Det er vildt at tænke på, at der er andre biler, som er hurtigere end den her, for den føles meget, meget hurtig, siger danskeren.

Fra den franske side af garagen lød der et ekko af roserne til VF19’eren. 

- Baseline er meget, meget god, siger Romain Grosjean.

Grosjean slog sin danske holdkammerat. Foto: Ritzau Scanpix
Grosjean slog sin danske holdkammerat. Foto: Ritzau Scanpix

Foto: Ritzau Scanpix Formel 1 - 14. mar. 2019 - kl. 11:03 F1-komet stak sin døende far en hvid løgn

Charlie Whiting (i den hvide skjorte) inspicerer sving 9, hvor Red Bulls Pierre Gasly kørte galt under testen i Barcelona. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 14. mar. 2019 - kl. 15:35 Formel 1-stjerner i chok: - Han var kørernes mand

- Vi vidste, vi var stærke, bilen føltes godt under test, og vi vidste, hvor stor margen vi havde i motorindstillinger. Vi skruede lidt op under tredje træning, så vi fik en fornemmelse for tophastighed og bremsepunkter. Og slap det hele løs under kvalifikation, siger han.

Mercedes var hurtigste team foran Ferrari, men ellers bød tidtagningen på flere overraskelser set med Grosjeans øjne.

- Red Bull var hurtigere, end vi regnede med. Og at både Racing Point og Lando Norris nåede i Q3. Resten var nogenlunde, som vi troede.

- Vi vidste ikke, hvor tæt vi var på Renault. Men det er så heller ikke en bane, de har været gode på tidligere. Hvis du ser på, hvor tæt det var i Q2 …

Netop det uhyre tætte midterfelt - to tiendedele adskilte Sergio Perez på det yderste mandat i Q3 og Daniil Kvyat som 15’er - understreger, hvor god Haas-raceren er.

At der stadig er noget margen.

- Det er en god indikation, når begge er der sammen. At du rent faktisk er stærk. At det ikke handler om en magisk omgang. Eller et magisk setup til banen. Normalt viser det, at bilen er ret god, siger teamchef Günther Steiner.

Udover Haas kvalificerede tre andre teams sig sammen. Mercedes i front, Renault lige uden for top ti, og Williams som suverænt nummer sjok.

Australiens Grand Prix køres søndag fra klokken 6.10 dansk tid.

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil - Jeg vinder sgu nok det her

Ferrari kan sidde tilbage med et tomt sæde i 2020. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Karriere-knusere, rookies og Magnussen-duel

Kevin Magnussen og Haas bør igen have chancen for at levere nogle store resultater - i hvert fald først på sæsonen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Sådan står Kevin: Magtforholdet på årets grid

84 kommentarer
Vis kommentarer