Trods to nederlag: Kevin er bedre end Palmer

Jason Watt ser størst chancer for point til Kevin Magnussen på de ældre baner

Kevin Magnussen er på trods af weekendens to nederlag stadig bedre end Jolyon Palmer, mener Jason Watt (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen er på trods af weekendens to nederlag stadig bedre end Jolyon Palmer, mener Jason Watt (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen sluttede efter Renault-kollegaen Jolyon Palmer i både kvalifikationen og selve løbet i Formel 1-premieren i Australien. Alligevel vurderer ekspert Jason Watt danskeren til at være bedst. Det kom frem i mandagens chat med Ekstra Bladets læsere.

- Kevin er lige nu bedre end Palmer. Det var en mindre kørefejl, som kostede i kval'en, men på alle andre tider (træning, Q1, og løb) var Kevin hurtigere, lød det fra Jason Watt.

Læs hele chatten med Jason Watt i bunden af artiklen

- Det mest imponerende i løbet var Kevins evne til at køre hurtigt og stabilt på slidte dæk. Det var ikke hans livret i 2014, forklarede Watt.

- I den sidste del af løbet synes jeg, at Kevin viser, hvad forskellen på de to kørere er. Jeg mener, at Kevin er 0,3-0,5 sekunder bedre end Palmer på en gennemsnitlig omgang, lød det fra Watt.

Kevin Magnussen er på trods af weekendens to nederlag stadig bedre end Jolyon Palmer, mener Jason Watt (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen er på trods af weekendens to nederlag stadig bedre end Jolyon Palmer, mener Jason Watt (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen måtte lide under en punktering tidligt i det australske grandprix. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. mar. 2016 - kl. 10:01 Ærgerlig Kevin: Der var IKKE kontakt

En opmærksom læser pegede på, at Kevins bil kaldes RS.16-02, mens Palmers bil hedder RS.16-01, men det skal man ikke lægge noget i.

- Renault kigger på deres kørere som ligeværdige, man har ikke brug for en kaptajn, forklarede Watt, der godt kan se problemet, hvis Palmer fortsætter med at køre stærkt som Kevin.

- Så er problemet af en af dem på sigt nok skal lade pladsen for Esteban Ocon som er reservekører, fransk og hamrende hurtig, lød det fra Watt.

Se også: Tæt på Kevins comeback: Bananer, surfbræt og lækre detaljer

Renaults løbsdirektør Frédéric Vasseur ses her sammen med McLaren-bossen Ron Dennis, som tidligere var Kevin Magnussens chef. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. mar. 2016 - kl. 12:12 Nul point til Kevin og Palmer: Her er Renault-bossens dom

Kevin Magnussen overhalede til slut Sergio Perez og blev nummer 12 (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen overhalede til slut Sergio Perez og blev nummer 12 (Foto: Jan Sommer)

Ferrari fik en fantastisk start, men kunne ikke holde hjem. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 20. mar. 2016 - kl. 08:04 Drømmeræs: Ferrari smed sejr i australsk action-drama

Palmer sluttede som nummer 11 og Kevin som nummer 12, men Watt ser ikke, at sæsonen kan bringe danskeren meget længere op end top-10.

- Haas kommer til at tage mange point fra Renault. Og de vil kun blive bedre som sæsonen skrider frem - de kan godt blive Kevins hovedpine i forhold til at tage point, lød det fra Watt.

Næste løb er i Bahrain 3. april, og her forventer Watt ikke det store fra Renault.

- Her bliver det lidt sværere på grund af de lange langsider. Jeg vil tro, at de ældre baner som Ungarn uden de lange langsider vil egne sig bedst lige pt, forklarede Watt.

VM-stillingen i Formel 1 efter årets første grandprix

1. Nico Rosberg (Mercedes) 25 point

2. Lewis Hamilton (Mercedes) 18 point

3. Sebastian Vettel (Ferrari) 15 point

4. Daniel Ricciardo (Red Bull) 12 point

5. Felipe Massa (Williams) 10 point

6. Romain Grosjean (Haas) 8 point

7. Nico Hülkenberg (Force India) 6 point

8. Valtteri Bottas (Williams) 4 point

9. Carlos Sainz jr. (Toro Rosso) 2 point

10. Max Verstappen (Toro Rosso) 1 point

11. Jolyon Palmer (Renault ) 0 point

12. Kevin Magnussen (Renault) 0 point

(...)

I alt står 12 kørere noteret uden point efter sæsonens første løb.

Se Kevin Magnussens kommentar til premieren her:

Læs hele chatten med Jason Watt her:
Se også: Chat med Jason Watt: Moden Kevin viste klassen

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere