Truede med tæsk i F1-kulissen: - Han ville slå mig

Søndagens allerstørste drama skete efter løbet, da Max Verstappen for i flæsket på Esteban Ocon ovenpå deres sammenstød på banen

Se situationen, hvor Esteban Ocon forsøger at overhale den førende Max Verstappen

De drabelige dueller i Brasiliens Grand Prix stoppede ikke ved det ternede flag. Max Verstappen var rødglødende, efter en uforståelig manøvre fra Esteban Ocon kostede Red Bull-køreren sejren.

Allerede på vej mod pitten, truede hollænderen sin gamle rival fra gokart- og Formel 3.

- Jeg håber, jeg ikke kan finde ham i paddocken nu, for så har han et fucking problem. Hvilken fucking idiot, tordnede Max Verstappen, hvis iltre temperament ikke kommer fra fremmede.

Hans far Jos Versappen er tidligere dømt for vold.

Max Verstappen fandt allerede Esteban Ocon til kontrolvejningen i FIA's garage, hvor det blev til håndgemæng. Tre gange under den korte meningsudveksling skubbede hollænderen til sin rival.

Man forstår hans vrede.

BBC-ekspert og tidligere Formel 1-kører Jolyon Palmer undrer sig over, at Esteban Ocon ikke blev diskvalificeret for situationen, som kostede Verstappen sejren. Franskmanden var taget med en omgang, men forsøgte alligevel en overhaling på den førende Verstappen.

Hvilket resulterede i, at han kørte hollænderen af banen og skadede raceren. Dommerne takserede forseelsen til en ti sekunders stop-and-go plus tre hak i licensen, hvilket er den hårdeste straf inden diskvalifikation.

Her går det galt på banen mellem Ocon og Verstappen. Foto: Peter J Fox/Getty Images
Her går det galt på banen mellem Ocon og Verstappen. Foto: Peter J Fox/Getty Images
 

Se også: Hamilton vender farlig situation på hovedet: - Mangel på respekt

Se også: Kan du heller ikke se forskel? Kevin har fået en dobbeltgænger

- Vi havde en fantastisk bil. Lige pludselig - af sådan en idiot - bliver man kørt af, mens han er ved at blive taget med en omgang. Jeg mangler ord, fortsatte Verstappen til tv, lige efter han var sprunget ud af bilen.

På samme tid var Ocon rystet over sin konkurrents voldelige attitude.

- Hvad, jeg virkelig er overrasket over, er Max' opførsel. Jeg kom ind til vejningen, og FIA måtte stoppe ham fra at være voldelig. Han skubbede og ville slå mig. Det er ikke professionelt, sagde Force India-køreren til Sky F1.

Begge kørere blev efterfølgende kaldt til stewards for brud på det sportslige kodeks. Her er vide strafferammer; fra en reprimande til diskvalifikation eller karantæne.

Verstappen endte med at få to dages 'samfundstjeneste' efter FIA's forgodtbefindende for med vilje at have haft fysisk kontakt med en anden kører. 

Lawrence Stroll har gjort sønnens karriere til sin hobby. Han har dog altid været interesseret i hestekræfter og samler blandt andet på Ferrarier. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Fem milliardær-sønners F1-fordel: Ingen kvaler - far betaler

Jan Magnussen fik en såkaldt fireårig kontrakt med Stewart Racing, men fik sparket efter halvanden sæson. Her ses han sammen med Jackie Stewart, teamejerens søn Paul samt Rubens Barrichello før 1998-sæsonen. Foto: AP Sport og Spil 20 år siden: Da F1-teams kæmpede om Magnussen

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

 

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen