- Truede mig med sagsanlæg

En enkelt kommentar gjorde Renault-direktør Cyril Abiteboul så tosset, at teamet begyndte at true Kevin Magnussen

Renault og Kevin Magnussen blev aldrig et godt match. Foto: Jan Sommer
Renault og Kevin Magnussen blev aldrig et godt match. Foto: Jan Sommer

Renaults tidligere direktør Cyril Abiteboul og Kevin Magnussen blev ALDRIG gode venner.

Hvor skidt det stod til i slutningen af 2016, hvor danskeren efter en sæson på det franske fabriksteam skiftede til Haas, behandler racerkøreren detaljerigt i sin nye bog, ‘Alt eller intet - mine år i Formel 1’.

En situation fik Abiteboul helt op i det røde felt. I Brasilien til det næstsidste grandprix forklarede danskeren, hvorfor han havde afvist en etårig kontraktforlængelse.

 - Hvis de havde tilbudt en længere kontrakt, ville jeg have set anderledes på det. Så det var mere, fordi de trak beslutningen så længe og tilbød sædet til så mange kørere. Jeg tror, Paven en overgang fik et tilbud, sagde Magnussen.

Både internationale og sociale medier elskede den kommentar!

Men ikke ærekære Cyril Abiteboul.

‘Udtalelsen om paven blev de ikke så glade for hos Renault. Faktisk var de så rasende, at de truede mig med et sagsanlæg, men jeg slap med en skriftlig advarsel, der indeholdt en ordre om ikke at udtale mig mere om sagen. Advarslen var underskrevet af Renault Management, men der kunne lige så godt have stået Cyril Abiteboul på den’, skriver Magnussen i bogen.

Artiklen fortsætter under billederne ...

I begyndelsen af året var der glade miner overalt - her til sponsorarrangement i Shanghai. Foto: Jan Sommer
I begyndelsen af året var der glade miner overalt - her til sponsorarrangement i Shanghai. Foto: Jan Sommer
 

Da Ekstra Bladet talte med Cyril Abiteboul efter sæsonfinalen fortsatte han med sin version af forløbet: - Det var ikke fordi, vi talte med Paven, men faktisk fordi vi ville give ham de maksimale chancer for at være den, vi gik efter. Uheldigvis var vi ikke overbevist nok til at beholde ham i den kommende sæson, sagde han. Foto: Jan Sommer
Da Ekstra Bladet talte med Cyril Abiteboul efter sæsonfinalen fortsatte han med sin version af forløbet: - Det var ikke fordi, vi talte med Paven, men faktisk fordi vi ville give ham de maksimale chancer for at være den, vi gik efter. Uheldigvis var vi ikke overbevist nok til at beholde ham i den kommende sæson, sagde han. Foto: Jan Sommer

Lidt derfra var stemningen højere, da mekanikerne sagde farvel og tak for denne gang. Foto: Jan Sommer
Lidt derfra var stemningen højere, da mekanikerne sagde farvel og tak for denne gang. Foto: Jan Sommer
 

Udtalelsen var kulminationen på et bizart forløb, som mange danske Formel 1-fans vil erindre, og som Ekstra Bladet dækkede omfattende.

Oprindeligt var Magnussen meget interesseret i at fortsætte på det franske team, og han gik sågar med til at forlænge teamets option på ham fra 1. oktober til 14. oktober.

Men som tiden gik, fandt han og baglandet ud af Renaults virkelige hensigter.

Nico Hülkenberg blev præsenteret 13. oktober på en treårig kontrakt. Men endnu vigtigere var der indgået en forhåndsaftale med Carlos Sainz Jr. fra 2018, som rent faktisk endte med debut til spanieren allerede i slutningen af 2017-sæsonen.

Så Renault ønskede kun Kevin Magnussen i et enkelt år og var mere interesseret i, hvad de kunne få ud af Anders Holch Povlsen for et Jack&Jones-sponsorat.

Danskerens lejr insisterede imidlertid på en toårig aftale.

Ikke mindst fordi Haas-teamchef Günther Steiner i efteråret kom på banen med et tilbud. Allerede i 2015 var Magnussen i spil hos Haas, som valgte den mere erfarne Romain Grosjean. Nu kunne de slippe af med Ferrari-tilknyttede Esteban Gutierrez og viftede med en flerårig aftale.

Renaults ledelse dengang var uoverskuelig med rigtige mange titler i spil, og det samme gøre sig gældende for Alpine den dag i dag, som man har skiftet navn til.

Kevin Magnussen havde et udmærket forhold til teamchefen Frederic Vasseur og fortalte ham sin beslutning om at takke ja til Haas og nej til Renaults etårige tilbud. Vasseur forlod selv Renault ved udgangen af 2016 på grund af uoverensstemmelser i ledelsen og er nu teamchef for Alfa Romeo.

Afslaget afstedkom et mærkeligt opkald fra Cyril Abiteboul, hvor han sagde, at teamet havde valgt af fortsætte med Jolyon Palmer.

‘Jeg havde forinden fortalt ham, at jeg ville skifte team, men Cyril Abiteboul ville åbenbart have det til at virke, som om at han havde fravalgt mig - ikke omvendt. Han var som en lille dreng i en skolegård, hvor pigen lige har slået op med ham, og som så skynder sig at sige: Det var altså mig, der slog op med dig først’, skriver Magnussen.

Brasiliens Grand Prix var lidt af et show. Ikke mindst om torsdagen, som er sat af til pressemøder.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Renault fortsatte med Jolyon Palmer i 2017-sæsonen, men briten blev afskediget med fire løb tilbage. Foto: Jan Sommer
Renault fortsatte med Jolyon Palmer i 2017-sæsonen, men briten blev afskediget med fire løb tilbage. Foto: Jan Sommer

Günther Steiner var i hopla - og meget åben - til sit pressemøde om torsdagen før Brasiliens Grand Prix i 2018. Privatfoto
Günther Steiner var i hopla - og meget åben - til sit pressemøde om torsdagen før Brasiliens Grand Prix i 2018. Privatfoto
 

Kevin Magnussen på det famøse pressemøde med pavekommentaren. Det er Reuters' udsendte fra bordenden. Privatfoto
Kevin Magnussen på det famøse pressemøde med pavekommentaren. Det er Reuters' udsendte fra bordenden. Privatfoto
 

På forhånd havde Renault sendt en pressemeddelelse ud, hvor de fortalte, at man havde foretrukket Jolyon Palmer, hvad alle med kilder i Renault vidste var løgn.

Alle var klar over, at Kevin Magnussen skulle til Haas. De sidste underskrifter blev blot først sat om fredagen i Brasilien. 
Først på torsdagen talte Haas-teamchef Günther Steiner helt åbent om, at de ville annoncere danskeren i løbet af weekenden.

- Det er bare detaljerne, når du er tæt på at indgå en aftale. Ligesom, når du køber en bil. Så vil du også lige have et gratis tæppe med eller noget andet nyt. Vi er på det stadie nu, forklarede Haas-teamchefen til Ekstra Bladet.

Nogle timer senere blev det Renault-kørernes tur.

Selv om Magnussen intet ville bekræfte i forhold til Haas, holdt han sig ikke tilbage, da det kom til etårige kontrakttilbud og manglende opbakning fra ledelsen.

Og så faldt den famøse pave-kommentar ...

SE OGSÅ: Ni ting du formentlig ikke vidste om Kevin Magnussen

Alt eller intet - mine år i Formel 1

Kevin Magnussen giver for første gang hele sin version af opvæksten og sine syv år i motorsportens kongeklasse

Forfatter: Kevin Magnussen; fortalt til journalist Ulrik Jönsson

Omfang: 304 sider

Pris: 299,95 kr.

Udkommer: 1. november 2021

 

'Suck my balls': Da Kevin Magnussen fik nok af sarkastiske Hülkenberg

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers