TV: Bænket Kevin: Er stærkere, når jeg vender tilbage

- Det bliver et år, hvor jeg skal kigge lidt til fra sidelinjen og prøve at lære så meget, som jeg kan fra Fernando og Jenson, siger McLarens danske tredjekører

Følg Formel 1

Ja-hatten var skruet godt fast på hovedet af Kevin Magnussen til præsentationen af McLaren-Hondas 2015-racer.

McLarens danske tredjekører var en del af showet omkring lanceringen af MP4-30'eren, i pressemeddelelser og på de sociale medier, men når der fra søndag bliver taget hul på sæsonen med test i spanske Jerez sidder han på bænken.

Den primære opgave i 2015 bliver simulatorarbejde i McLarens hovedkvarter i Woking med blikket fast rettet mod et fast sæde i Formel 1 i 2016 - hos McLaren eller et andet sted på griden.

Tæppet løftet: Her er den nye McLaren-racer

I McLaren-Hondas præsentationsvideo gør den 22-årige dansker alt for at se det positive i sin situation:

- Det bliver et år, hvor jeg skal kigge lidt til fra sidelinjen og prøve at lære så meget, som jeg kan fra Fernando og Jenson. Og selvfølgelig prøve at hjælpe teamet, så meget jeg kan, siger Kevin Magnussen.

Se det fulde interview (på dansk) i tv-klippet ovenfor

F1-legende: McLaren skal vinde i år

- Jeg tror i år bliver en lidt anderledes mulighed for at lære omkring Formel 1. Det bliver fra ydersiden. Sidste år kørte jeg Formel 1-bilen og lærte selvfølgelig en helt masse, men det er en mulighed for lære lidt andre ting. Jeg kommer til at se, hvordan Jenson og Fernando arbejder.

- Jenson kender jeg ret godt, men jeg kan også se, hvordan Fernando arbejder med teamet og sig selv. Forhåbentlig kommer jeg til at lære en masse om det og er stærkere i slutningen af året, så når jeg kommer tilbage er jeg en mere komplet kører, end da jeg forlod Formel 1, konstaterer Kevin Magnussen fortrøstningsfuldt.

Nøgle-sæson: 2015 bliver altafgørende for Kevin

Inden for de næste uger afgør han sammen med sit bagland, hvorvidt han skal køre en anden løbsserie som eksempelvis Indycar eller fokusere al sin tid på arbejdet i McLarens hovedkvarter, som tredjekører ude til grandprixerne og målet om at vende tilbage i Formel 1 efter næste sæson.

- Selvfølgelig ville jeg gerne køre ræs, men jeg tror stadig, det bliver rigtig spændende at være en del af McLaren-Honda, siger Kevin Magnussen.

Se også: Kevins vilde år: Unikt indblik i kulissen

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.