TV: God Formel 1-lir: 'Terminator' interviewer Hamilton

Legendariske Arnold Schwarzenegger tog sig tid til at stille Lewis Hamilton, Sebastian Vettel og Nico Rosberg spørgsmål på podiet efter det australske Grand Prix

- I'll be back.

Arnold Schwarzenegger er kendt for mange ting, men især dette ikoniske citat fra 1984-filmen Terminator er østrigeren blevet verdensberømt for. Udover en længere skuespiller-karriere bag sig, har Schwarzenegger også blandt andet brugt tiden på at være bodybuilder tidligere i sit liv - og guvernør i Californien.

Og nu kan han sætte endnu en titel på sit imponerende cv: Interviewer til en Formel 1-prisuddeling.

Se også: F1-ekspert: Alonsos sponsorer rygtes væk

Den pumpede østriger var nemlig udpeget som tovholder og interviewer på podiepladserne ved det australske Grand Prix i weekenden.

Szhwarzenegger fik ikke mulighed for at interviewe danske Kevin Magnussen på podiet, da danskeren slet ikke mødte op til start i løbet, efter Honda-motoren gav op inden løbet.

I stedet fik 'Terminator'-skuespilleren fornøjelsen af at stille spørgsmål til vinderen Lewis Hamilton og de to andre på podiepladserne, Nico Rosberg og Sebastian Vettel.

Kevin Magnussen vil være på plads i Malaysia - enten bag rattet eller i kulissen. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 16. mar. 2015 - kl. 11:36 Kevin standby til Malaysia

Og især Hamilton var begejstret for at stå over for store Schwarenegger.

- Jeg troede, du var meget højere, jokede Hamilton.

- Jeg har ikke mine høje hæle på i dag, svarede Hollywood-berømtheden kækt tilbage.

Se hele den spøjse video lige her:

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere