TV: Mercedes-boss lover åben Formel 1-krig

Lewis Hamilton og Nico Rosberg får lov til at køre om VM-titlen lige så tosset, de vil - præcist som i fjor

TV: Se det bedste fra Mercedes pressemøde i Australien her. (Foto: Jan Sommer)

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Mercedes ser skræmmende stærke ud før starten på 2015-sæsonen i Formel 1, som på forhånd ligner en kamp, hvor kun holdkammeraterne Lewis Hamilton og Nico Rosberg har en chance for VM-titel og grandprix-sejre.

Hvor de nærmeste konkurrenter som Williams, Red Bull, Ferrari og måske McLaren-Honda kun er efterladt med den sidste podieplads at kæmpe om.

Teamchef Toto Wolff forsikrer dog, at tyskerne fortsat vil lade sine to stjerner afgøre VM-titlen i åben kamp.

Team-ordrer kommer ikke på tale selv efter sidste sæson, hvor barndomsvennerne Nico og Lewis et par gange måtte stå skoleret, fordi der var uro i kulissen, og de var ved at køre hinanden af banen.

Ved stranden i Melbourne-forstaden St. Kilda indledte de forsvarende verdensmestre titelforsvaret med en fælles pressekonference. Allerførste spørgsmål gik på, hvorvidt man kunne antage, at de to Mercedes-kørere fik lov til at føre åben krig om verdensmesterskabet.

- Helt korrekt!    

Lød det kortfattede svar fra Toto Wolf.

Se også: Sådan lader Kevin op: Flotte billeder fra Australien

Sidste sæsons VM-toer Nico Rosberg var lidt mere snaksom.

- Der har været en stor kamp mellem os, og det vil der fortsætte med at være. Det gør det lidt sværere, at vi er på samme hold, for der er altid det kompromis, at du især her i begyndelsen af sæsonen skal tænke på teamet før dig selv. Det er den store udfordring. Men det vil forsætte med at gå op og ned gennem både nemme og svære faser. Vi skal nok formå endnu en god sæson, forsikrer tyskeren.

Forsvarende verdensmester Lewis Hamilton var lige så fåmælt som sin chef:

- Jeg forudser det samme …

Se også: F1-stjerne før sæsonstart: Kom ind i kampen, Vettel

Mercedes lover at den hårde interne kamp fortsætter i denne sæson. Fra venstre er det Nico Rosberg, Mercedes sportsdirektør Toto Wolff, og Lewis Hamilton (Foto: Jan Sommer)
Mercedes lover at den hårde interne kamp fortsætter i denne sæson. Fra venstre er det Nico Rosberg, Mercedes sportsdirektør Toto Wolff, og Lewis Hamilton (Foto: Jan Sommer)
 

Under forsæsonens test slap Mercedes aldrig sin racer helt løs, men alle analyser tyder på, at teamet i 2015 vil være lige så dominerende som i fjor.

- Hvad vi ser er, at vi har gjort et solidt stykke arbejde, og bilen er hurtig og pålidelig. Men Ferrari har taget et skridt fremad, og så ser flere af de usual suspects gode ud, konstaterer Toto Wolff.

Mercedes-teamchefen frygter på ingen måde en kedelig sæson, hvor de enten vinder løbene 30 sekunder foran de nærmeste konkurrenter eller må holde lidt igen på gassen for at bevare en illusion om spænding.

- Vi er alle tre betalt for at opnå en fordel over konkurrenterne. Og jeg håber, vi får det problem. Vi havde en meget konkurrencedygtig bil i fjor, men på intet tidspunkt besluttede vi os for at bluffe eller ikke at køre til grænsen. Pålidelighed er fortsat en udfordring, siger Toto Wolff.

Mercedes-kørerne vandt til sammen 16 grandprixer i fjor, mens Red Bulls Daniel Ricciardo tog sig af de resterende tre.

Se også: Afvist Formel 1-kører tvinger sig tilbage i sædet

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere