TV: Skør Ferrari-fan stjal billedet i Kina

Kinesisk Formel 1-tilskuer anholdt efter dette stunt ...

Denne mand valgte at tage en MEGET FARLIG genvej, da han krydsede banen under fredagens træning på Shanghai International Circuit.
Denne mand valgte at tage en MEGET FARLIG genvej, da han krydsede banen under fredagens træning på Shanghai International Circuit.

Når Formel 1-stjernerne skal forsøge at sige noget positivt om det årlige besøg i Shanghais smog, nævner de altid, hvor dedikerede kineserne er som fans.

Grænserne blev udstillet under fredagens anden træning.

Her sprang en anonymt udseende kineser (det vil sige ikke en marshal eller på anden måde klædt som en official) over hegnet på hovedtribunen, krydsede mållangsiden et par hundrede meter foran en buldrende Force India, hvorefter han forcerede pitvæggen og endte sit togt inde i Ferraris garage.

Forklaring: Denne Ferrari-fan ville gerne prøve en Formel 1-racer ...

Det kan man ikke fortænke ham i, men forsøget endte med en arrestation, oplyser engelske pressekilder. Sikkerhedspersonale tilbageholdt ham, indtil politiet nåede frem, hvorefter han kan se frem til at stifte bekendtskab med det kinesiske retssystem.

Realistisk Vettel nedtoner Ferraris fremgang

Sportsligt endte fredagens træninger med ny dominans fra Mercedes og Lewis Hamilton.

Efter Ferraris sensationelle sejr i Malaysia viste Mercedes i de lavere temperaturer i den kinesiske havneby igen sin sande styrke. Lewis Hamilton var i både første og anden træning ca. et halvt sekund hurtigere end de nærmeste forfølgere.

Ferraris fremgang i forhold til 2014-sæsonens synes alligevel ægte, senest demonstreret ved, at Kimi Räikkönen satte fredagens næstbedste tid.

Kimi Räikkönen var næsthurtigst i anden træning, men Mercedes virker til igen at være stærkest efter nederlaget på Sepang. (Foto: Toru Takahashi/AP)
Kimi Räikkönen var næsthurtigst i anden træning, men Mercedes virker til igen at være stærkest efter nederlaget på Sepang. (Foto: Toru Takahashi/AP)
 

Nico Rosberg lavede dog en fejl i sidste sektor, da tyskeren forsøgte sin hurtige omgang. Uden den havde Mercedes formentlig sat sig på de to hurtigste tider ligesom i første træning.

Oven på træningen forudså Lewis Hamilton, at der nok skal blive spænding om resultatet søndag.

- Det var ret tæt mellem os og Ferrari, og Nico var også ret hurtig, så jeg tror helt bestemt, vi får et tæt ræs, sagde den forsvarende verdensmester ifølge F1i.com

Efter Ferraris opblomstring: Alonso fortryder ingenting ... endnu!

Hos McLaren-Honda fortsætter fremgangen. Hurtige er Fernando Alonso og Jenson Button stadig ikke i den hårdt trængte MP4-30-racer. Men de rykker langsomt frem i feltet, som både motor og bilen gør fremskridt.

I anden træning var Jenson Button 10. hurtigst, mens Fernando Alonso blev noteret for 12. bedste tid. Trods alt foran både begge Force India og Torro Rosso-racere ...

Se den skøre fans togt på tværs af mållangsiden: