TV: WOW! Hvad pokker laver han ude på Formel 1-banen?

Medarbejder fik pludselig benene på nakken under søndagens Formel 1-løb i Singapore

Følg Formel 1

En uidentificeret medarbejder gjorde det eneste rigtige, da Nico Rosbergs Mercedes-racer kom rundt i svinget: Han tog benene på nakken og kom væk.

I en fart!

Få øjeblikke senere drønede den tyske stjerne efterfulgt af et halsende Formel 1-felt forbi på Singapores bane søndag aften lokal tid.

SE DEN DRAMATISKE SITUATION I TOPPEN AF ARTIKLEN

Spørgsmålet, som FIA, den internationale motorsportsunion, forsøger at få besvaret er, hvordan hulen det kunne gå til, at denne marshall rendte rundt ude på asfalten, mens løbet var i gang.

Årsagen til hans gøren og laden var enkel nok: Nico Hulkenbergs uheld i begyndelsen af løbet havde fået safety car på banen, men allerede efter en runde, var banen ryddet for Force India-kørerens efterladenskaber, og løbet blev givet frit igen.

En talsmand for FIA fortæller til motorsport.com, at man helt efter bogen havde bekræftet tre gange over radioen, at banen var ryddet og klar igen.

Alligevel rendte vedkommende stadig rundt derude og samlede stumper op. Til fare for ikke mindst sig selv.

Marshall p banen i Singapore.jpg 

Situationen kom et år efter en lignende episode i Singapore, hvor en tilskuer vadede rundt på banen. Han endte med at få en fængselsstraf!

- Wow! Manden sidste år var som minimum fuld. Jeg tror nu ikke, at ham her (marshallen) hyggede sig på samme måde, kom det fra Mercedes-boss Toto Wolff efter løbet.

Kevin gør det: Får point i Singapore

- Det var meget farligt, men samtidig synes jeg, at vi skal rose race control, fordi de fik løbet i gang hurtigt. Det er, hvad vi har bedt dem om – ikke at tilbringe evigheder bag en safety car.

- Så sker sådanne ting, og jeg er bare glad for, at ingen kom til skade, sagde den østrigske Formel 1-chef.

Nico Rosberg tog det stille og roligt, at der rendte en person rundt på banen, da han som den første kom rundt i svinget og kunne se vedkommende længere fremme.

- Ja, det var ret vildt, helt sikkert. Jeg tror, at ligesom vi ikke regnede med det (at løbet allerede blev givet fri igen, red.), så gjorde han heller ikke. Det hele var en smule abrupt, sagde tyskeren på pressemødet efterfølgende.

- Men han kom af banen i tiden, så det gik. Selvfølgelig måtte vi alle sammen lige køre lidt forsigtigt forbi, sagde han.

Det var ikke kun en marshall, der tog turen over banen. Her indtager et stort firben Singapores Formel 1-løb:

Kevins ekstreme ræs: To timer i natteheden uden vand

Magnussen jubler efter tiendeplads: Et perfekt race

Skulderklap til Kevin: Han gjorde perfekt strategi mulig

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.