Tvivlende Button: Vil ha det samme morgenmad som Alonso

Fernando Alonso lugter point, Jenson Button er ikke helt så stor optimist.

Alonso er mere optimistisk end sin britiske holdkammerat (Foto: Jan Sommer)
Alonso er mere optimistisk end sin britiske holdkammerat (Foto: Jan Sommer)
Følg Formel 1

BARCELONA (Ekstra Bladet): For første gang i denne sæson nåede begge McLaren-racere med i anden kvalifikationsrunde, men tempoet er stadig langt fra at lege med i den sjove ende.

Fernando Alonso og Jenson Button begynder grandprixet som nummer 13 og 14, så det spanske hjemmepublikum må i stedet sætte lid til unge Carlos Sainz Jr., som på imponerende vis kvalificerede sin Torro Rosso, som nummer fem.

Fernando Alonso – stadig iført solbriller på grund af sit bygkorn – var dog ganske positiv efterfølgende.

- Begge McLarens i anden kvalifikationsrunde er endnu et skridt fremad. Hvis vi får en god start og har en god strategi, er jeg overbevist om, at vi får vores første point. Vores fart over distancen er som regel udmærket, siger spanieren.

McLaren-svaghed udstillet af Alonsos fan

Jenson Button var ikke helt så overbevist.

- Jeg ved virkelig ikke, hvor vi ender. Når man kigger på tiderne fra i fredags ser top ti rigtig hurtige ud over længere stints. Jeg må have det samme som Fernando til morgenmad for at blive mere positiv. Men vi har gjort forbedringer med motorenheden, hvilket er godt, siger briten.

Forrest snuppede Nico Rosberg en tiltrængt pole position foran sin Mercedes-holdkammerat Lewis Hamilton.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun er dansk politiks nyeste protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind